Engers Gasmotorfabrik

Fra MotorWiki
Revisjon per 6. des. 2024 kl. 19:20 av Toro Andersen (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Norge Flagg.jpg
1893 - Den første reklamen for en Norskprodusert motor vi har klart å finne.


L. A. Enger & Co.

Firmaet opererte under mange navn gjennom årene, L. A. Enger & Co Gasmotorfabrik, Engers Gasmotorfabrik, Engers Maskinfabrik, Engers Gassmotorfabrikk og Kristiania Gasmotorfabrik. Foruten gassmotorer så ble det også produsert ammunisjon til Krag-Jørgensen gevær.


Firmaet ble stiftet som Thisted og Enger i 1875, som et engros og agenturforretning. Men de drev litt med industriell virksomhet på siden, de produserte blant annet såpe. Firmaet ble oppløst i 1880 og Enger tok over som eneeier, og ga bedriften nytt navn. L. A. Enger & Co. Enger kjøpte rundt 1880 Raufoss Bruk Fyrstikkfabrikk, som han drev til 1894 da den ble solgt til staten.

Enger var en mann som likte å starte opp ting, og han så tidlig at importen av gassmotorer fra Tyskland og England var noe som kunne erstattes med lokalt produserte motorer. I 1888 startet Enger med forsiktig produksjon av motorer på lisens fra Deutz. Han utvidet fabrikken i 1893 med nyervervet eiendom i Grønlandsleiret 73, og begynte med mer omfattende produksjon. De ble for det meste produsert motorer som var kopier av Deutz, men med endel egenutviklede patenter for å unngå lisensavgift til Tyskland. L. A. Enger var en av Norges første motorprodusenter. Fabrikken ble i slutten av 1895 solgt til Syberg & Co som produserte motorer i noen år til.

Enger solgte motorer i konkurranse med Detutz og Körting. Men klarte likevel å levere motorer både til stat, kommune, og fabrikker rundt om i landet der bygass var tilgjengelig. Gassmotorer kom på markedet i Norge i 1879.

Motorene fra Enger hadde et frynsede rykte, og man kan finne mange eksempler på at folk averterer i avisen etter gassmotorer, men uttrykker at de ikke er interessert i Engers motorer.

L. A. Enger hadde en patent på gassmotorer, blant annet i USA. US 514996 A, fra 1892.

Se US Patent 514996 A

Grønlandsleiret 73

Enger kjøpte i oktober 1892 Grønlandsleiret 73 (Kart) fra bødkermester Joh. Halvorsen for 31750 kroner.

Artikkel i Dagbladet

I Dagbladet 11. Januar 1893 omtales Engers Gassmotorfabrikk slik:

Ny Norsk Industri
Patent Gasmotor.

Et av de vigtigste spørsmaal paa det industrielle omraade er som bekjendt at skaffe en billlig og let tilgjængelig Drivkraft for den midre Industridrivende. I den senere Tid er der gjort betydelige Fremskridt i denne Henseende. Særlig har Gasmaskinerne vundet en betydelig og velfjortjent Utbredelse som Drivkraft for Haandværkere og mindre Industridrivende. Ogsaa hos os har den Slags Maskiner faat en utbredt Anvendelse. Det er særlig de tyske og engelske Maskiner, som hidtil har vundet Indgang hos os, og Importen av Gasmaskiner har stadig eget i senere Aar.

Hidtil har denne Slags Maskiner, saavidt vides ikke været fabrikmæssig tilvirket i Skandinavien. Det er os derfor en Glæde at kunne meddele, at Tilvirkningen af Gasmotorer nu er begyndt hos os, saameget mere som det var en ny, Norsk Opfindelse, som derved søges nyttiggjort, og som synes å tiltrække sig betydelig og fortjent Opmerksomhed blandt Interesserede.

L. A. Enger & Ko´s Maskinfabrik hersteds har nemlig efter en større Maalestok begyndt Tilvirkningen af Gasmotorer af egen Konstruksjon.

En av vore Medarbejdere havde igaar Anledning til at overvære Prøvningen af en af de nye Maskiner, og uagtet ikke Fagmand fik han det Indtryk, at den nye Motor paa sit Omraade maa komme til at vinde stort Bifald saavel som ved sin Enkelhed som ved den Lethed, hvormed den kan skjøttes.

Maskinen ligner i paafaldende Grad en almindelig Dampmaskine, kun at den ser endu greier og enklere ud. Vi skal vel vogte os for at forsøge en detaljeret Beskrivelse af Motoren. uaget Fabrikens Bestyrer, Her JAcobsen, med megen Forekommenhed paa det Nøjagtigste forklarede os alle Maskinens Enkelheder og Fordele.

Maskinen er konstueret efter det saakaldte Firetaktssystem og er udstyret med en Række Forbedringer og sidrige Detaljer af indgribende betydning for Maskinens Effektivitet og Økonomi.

Specielt sker Blandingen af Gas og Luft efter et nyt Princip og paa en fuldkommen Maade, som gjør, at Explosjonen og Forbrændingen i Arbeidscylinderen foregaar med en hidtil uopnaaet Fuldkommenhed. At dette maa foholde sig rigtig, kan vi selv bevidne, forsaavidt som vi neppe kunne mærke den mindste Lugt af de fra Exhaustventilen udstrømmende Forbrændingsprodukter. At motoren herved ogsaa viser sig som i høj grad gasbesparende, er indlysende.

Da Gasmaskiner i mange Tildfælder anbringes i Nærheden af eller endog i Beboelses- og Værkstedlokaler, vil det let forstaaes, at det er af stor Betydning, at Maskinene Drift ikke medfører nogen ubehagelig Lugt. Hertil kommer, at den nye Motor har en overordentlig jevn og rolig Gang, der kan karaktiseres som næsten lydløs.

Der er særlige Indretninger for at lætte Igangsættelsen, hvorved dette kan ske næsten momentant.

Motoren er ogsaa forsynet med en Regulator af aldeles ny Konstruktion, der arbeider lydløst, og som paa en meget nøjagtig og effektiv Maade regulerer Gasforbruget, saa Maskinen kun bruger saa meget Gas, som det til enhver Tid ydede Kraftforbrug betinger, paa samme Tid som Maskinen faar en jevn Gang.

Den nye Motor er patenteret i de fleste Lande,

Det er Meningen foreløbig at søge at tilfredstille de stadig egede Forbrug i de skandinavske Lande, men Bestyreren udtalte ogsaa det sikre Haab, at Fabriken snart skulde se sig istand til at exportere Maskiner til fjerere Markeder.

Endnu foregaar Fabrikationen efter en begrænset Maalestok, men der er netop under Bygning et nyt større Lokale, som vil tillade en betydelig udvidet Drift.

Det er Maskiner af mindre Størrelser paa 1, 2 og 3 Hestekrefter, som mest sælges, altsaa til Brug i den mindre Industri. Dog begynder Maskiner af ganske respektabel Størrelse at finde Afsætning. Saaledes holder Maskin fabrikken paa med Konstruktion af en 16 H.K. Motor til Brug i det nye Lokale, Ligeovenfor Dampmaskiner har Gasmotorer saa væsentlige Fordele ved det forenklede Anlæg og det tinge Tilsyn, som disse fordrer, at selv sore Kraftanlæg vil finde Fordel ved at bruge Gas, naar Prisen stiller sig nogenlunde rimelig.

Det er derfor at haabe, at Gasværket snart maa kunne finde Anledning til at foretage en yderlige Prisnedsætelse for Gas til Drivkraft.

For den industrielle Udvikling vil det være af stor Betydning, at en saa billig og hensigtsmæssig Kraftmaskine som Gasmotoren maa faa den størst mulige Utbredelse.

Vi fant denne for vort Land nye Industrigren i enhver Henseende saa lovende, at det har været os en Glæde at henlede Almenhedens Opmærksomhed paa samme, idet vi haaber, at det ikke varer længe inden, vort Land kan tilfredsstille sit eget Behov for Gasmotorer, og de ikke ganske smaa Beløb, som Aar om andet er gaaet til udenlandske Værksteder til Anskaffelse af saadanne, kan indspares for det hjemlige Arbejde.

Artikkel i Teknisk Ukeblad 1893

No. 2966. Forbedret gasmotor. L. A. Enger & Co. af Christiania.

Fuldmægtig: Internationalt Patenbureau, Christiania.

Løber fra 18de november 1892.

Patentkrav 1:

En gasmotor, karakteriseret ved en kraftfordelingsmekanisme, bestående i en fra krumtapaxlen (f) ved udvexling drevet tandet skive (h), der ved en excenterknast (h1) sætter en stængordning (k, k2, m) i bevægelse, hvorved gas gjennem en ventil (m1) fra kanal (n) slippes ind. i cylinderen: (c), denne gas blandet med luft gjennem en ventilanordning, karakteriseret ved at luften fra en ledning (o1) passerer et kanalsystem (o . . . .), hvorefter den som en med gas inderlig blandet strøm gjennem en ventil (p) suges ind i cylinderen (c), hvorfra, efter kompression og explosion, udløb finder sted gjennem en ventil (p) og rør. (s2); ventilen (s1) rettidig åbnet, ved at en knast (h2) på skiven (h) sætter en stangordning (r, s) i virksomhed, videre den specielle. anordning af antændelsesrøret (q1) og endelig armen (k2) i forbindelse med en for gastilførselen nødvendig regulator, karakteriseret ved anordningen af en spindel (w) drevet fra snorskiven (h4), og som ved sin kugleanordning (w2, w3, w4) sætter et stempel-, stang- og spiralfjær-system (x2, x3, x4, x5, x6, x7) i virksomhed, hvorved den fjærende arm (y, y1, y2) bringer armen (k2) enten i eller ud af virkning med ventilstangen (m) væsentlig som vist og for øiemedet som beskrevet.

Tegning vedlagt patentkravet. (TU 1893)
Tegning vedlagt patentkravet. (TU 1893)

Referanser

  • Forbrenningsmotoren
  • Teknisk ukeblad
  • Dagbladet 11. Januar 1893
  • NRK
  • Wikipedia


Tilbake til oversikt over Norske motorfabrikanter