Ørebladet 19 Mai 1922
Artikkel om Levahn Motorfabrikk publisert i Ørebladet 19. mai 1922.
Den gren av jernindustrien, som er rammet sterkest av det økonomiske tilbakeslag, er Motorfabrikkerne. En stor del av disse har rett og slett måttet nedlægge hele bedriften. Men der er dog ogsaa nogen, som holder det gaaende med indskrænket drift for paa denne måte at kjæmpe sig igjennom den vanskelige tid, som man netop nu oplever. Vi er ikke i tvil om, at disse fabrikker har hat det klareste fremsyn; for disse fabrikker vil faa et forsprang nettopp paa grund av at de er i drift, naar bestillingene igjen begynder at indløpe. Og bestillingerne vil begynde at indløpe igjen om nogen tid.
Vi skal i denne forbindelse omtale et forhold, som de fleste mennesker i det sydlige Norge ikke har oversigt over. I en stor del av Nord-Norge, kanske særlig i Helgeland, driver man jordbruk og fiske ved siden av hinanden. Bønderne, som for det meste har smaa jordbruk, deltar i vinterfisket; men om sommeren er de hjemme og steller med jorden. Under den vilde tidsperiode, som man nu heldigvis er over, indkjøpte disse folk en mængde store og kostbare fisbefartøier, dampere og store motorfartøier, det var jo saa let i den tid at faa laan. Nu har man opdaget, at man begik en feil, da man kjøpte disse store og kostbare baater. Saadanne fartøier maa være i drift hele aaret, hvis de skal lønne sig. Fiskere, som skal drive jordbruk om sommeren, de staar sig har nu et meget rikt gede og gode Motorbaater. Saasnart disse folk ser sig raad til det – nu vil de jo ogsaa faa lettere adgang til laan i den nye Fiskeribank – vil bestillingerne fra dem paa nye motorer indløpe villig.
Men for øieblikket er det dødt, idet fiskerne deroppe i fjor var utsat for flere uheld samtidig. Fisket gav daarlig utbytte. Baade var det litet fisk, og omsætningsforholdene var vanskelige og usikre. Desuten fik man usedvanlig liten potetavling paa grund av det uavbrutte regnveir forrige sommer, saa man baade maatte kjøpe spisepoteter, og nu maa kjøpe sættepoteter i dyre domme fra andre landsdele. Endelig var man utsat for de enestaaende uheld paa grund av de endeløse regnveir, at man ikke fik brændtorven tør og følgelig maatte kjøpe brændsel. Først i disse dage har man faat torven som blev optat forige sommer tør. Alle disse ting til sammen ved siden av, at man hadde gjæld at slæpe paa fra den slovisante tid under og like efter krigen, gjorde, at man ikke har hat evne til at anskaffe nye fartøier av den type, som man nu har vundet erfaring for er den hensigtsmæssigste. Men bestilingerne kommer om ikke saa længe. Man har nu et meget rikt finmarksfiske, og hvis ikke kjøpeevnen hos fisbekjøperne svigter, saa vil fiskerne igjen faa penger mellem hænderne.
En av de motorfabrikker, som holder det gaaende med indskrænket drift er Levahn Motor Co. A.S. oppe paa Kampen. Denne fabrik er startet av en journalist, nemlig nu avdøde journalist Levanger. Han fik ingeniør Rahn med sig, og som en kombinasjon av disse to navne gav man fabrikken navnet Levahn. De fleste undrer sig sagtens over, at en norsk journalist ved hjælp av sin pen kunde tjene sig op en formue. Men Levanger gjorde virkelig dette kunststykke.
Vi skal med nogen faa ord forklare, hvordan han bar sig ad. Man vil ha lagt merke til, at foran ethvert valg finder man fra de forskjellige politiske partier redaktionsartikler i form av avertissementer i den upolitiske «Morgenposten». I Amerika, hvor Levanger arbeidet som journalist, drev man selvfølgelig dette system meget videre. Foran ethvert præsidetvalg kjøbte Levanger en viss spalteplads i forskjellige aviser gjennem et længere tidsrum og med ret til at skrive redaktionelt hvad han vil de paa denne spalteplads hver dag. Desuten maatte avisen ikke sælge spalteplads til motparten. Denne spalteplads solgte saa Levanger igjen til sit politiske parti, vi husker ikke i øieblikket om det var republikanene eller demokraterne, og selv besørget han teksten, han førte en glimrende pen. Ved dette valgarbeide tjente han sig en formue, hvorefter han kom tilbake til Norge og anla Levahn Motorfabrik.
Det første anlæg laa oppe i Pilestrædet. Driften begyndte 5. Juli 1906. Senere, efter Hr. Levangers død, gik bedriften over til et aktieselskap som kjøpte Ensjø teglverk med 90 maal tilliggende grund av den daværende eier Schibbye og ominredet teglverksbygningerne til verkstedsbygninger. Omindredningen kostet ca. 100,000 Kroner. Driften ledes nu av Ingeniør Wiig, som tiltraade i September 1919, efter at han tidligere i 26 aar hadde arbeidet ved Thunes mekaniske verksted. En tid, da driften var paa det høieste, hadde man 150 arbeidere, nu har man en forholdsvis faatallig arbeidsstok.
Hvordan en motor fremstilles skal vi ikke forsøke paa at beskrive. De arbeider som bekjendt alle efter samme princip, idet drivkraften frembringes ved en eksplosion av en brændbar væske, enten benzin, petroleum eller raaolje. Man fabrikerer ved Levahns Fabrik motorer av forskjellig slags. For fiskerbaater bygger man raaoljemotorer fra 8-40 hestekræfter. Denslags motorer brukes ogsaa til forskjellige slags turistsbaader. Encylindrede benzinmotorer bygges for en kraftydelse fra 2-9 hestekræfter. Tosylindrede benzinmotorer bygges for en kraftydelse av optil 20 hestekræfter. Skal de være større, gaar man over til raaoljemotorer. Man hadde netop, da vi gik gjennem fabrikken, en 40 hesters raaoljemotor færdig for leverance til Hamar Dampskibsselskap. Den skal drive Selskapets skib «Bundefjord» paa Mjosen. Desuten hadde man en paa 14 hestekræfter færdig efter bestilling fra Fluberg kommune. Denne skal indsættes i en Færge, som skal gaa paa Randsfjorden.
Noget nyt, som Levahn Motorfabrik har tat op, er bygning av Benzinlokomotiver, som egner sig specielt ved større anlægsarbeider og ser ut til at bli meget efterspurgte. Ialt har fabrikken levert 18 saadanne lokomotiver, derav 4 til til Møre kraftanlæg. Kristiania havnelager har ogsaa kjøpt to. Jernbanerne har kjøpt flere. Disse lokomotiver er hittil bygget for en kraftydelse av opptil 18 hestekræfter. Hvært lokomotiv har to kjørehastigheter i begge retninger, ca 5 og 10 km pr time. Vægten av lokomiverne i tjenesteferdig stand er fra 2600 til 3000 kg. Motorerne er tocylindrede totakt motorer, i det hele er disse smaa lokomotiver meget sindig konstruerte og har stor arbeidsevne. De stationære motorer er, hvad selve motoren angaar, av nøiagtig samme konstruktion som baatmotorerne, kun med den forskjel, at motoren er forsynet med centrifugalregulator, der virker paa en ventil i selve forgasseren.
Disse motorer kan forøvrig ogsaa benyttes som baatmotorer, naar man skruer dem av fundamentet, tar remskiven av og sætter kuplingen paa for tilkupling av vridbar, fast propel eller gear. Alle disse tre kuplingsanordninger passer lige godt ind paa samme motoraksel. Av saadanne motorer er en hel del levert til fløtningsselskaper. En motor kan trække optil 43 sopper. Tilsammen blir det 5040 tømmerstokker.
Man har for tiden motorer paa lager til en værdi av 300,000 til 350,000 Kroner. En av grundene til, at man er blit liggende med saa stort lager er, at man vanskelig kan faa en større leverance til Spanien iorden, før Norge har opnaadd traktat med dette land. I Spanien har man begyndt at bruke staitonære motorer for overrisling av markerne med vand, som pumpes op fra dype brønde. Levahn har sendt endel motorer derned, og disse har vundet den største anerkjendelse. Vi har set en skrivelse dernede fra, hvor vedkommende uttaler, at motoren er fremvist for «flere fagmænd og mekaniske verksteder, som finder den at være av bedre og kraftigere konstruktion end nogen motor de hittil har seet for stationært Bruk.» Der er mange motorer bestemt for Spanien paa Lager. Men der maa i told betales 25 procent av fastura prisen efterat fakturaen er viseret av den spanske konsul her, mens svenske motorer fortoldes efter en bestemmelse i tariffen, som sætter en told av 20 Pesetas pr. Kg. Det er selvsagt at paa disse vilkaar som man her i Norge ikke konkurere med Svenskerne om det spanske marked. En mængde svenske motorer sendes ogsaa til Spanien her fra Kristiania av norske eksportører i den senere tid. Forhaabentlig kan disse forhold snart rettes, idet man nu almindelig gaar ut fra, at tralkatsforhandlingerne med Spanien vil gaa i orden.
Under konkurrancen om det norske marked er der et forhold som vi vil gjøre prismyndigheterne opmerksom paa. Svenske og Amerikanske motorer opgives at ha en langt større kraft, end de virkelig har. Dette fører til, at ukyndige folk kjøper Svenske og Amerikanske motorer, fordi disse med samme opgivne hestekraft er mindre og lettere end norske motorer, som virkelig har den styrke, de opgis at ha, mens de utenlandske konkurrenters ofte ikke har store mere end halvparten av den opgivne hestekraft. Direktør Wiig ved Levahn Fabrik paatok sig nylig at føre beviset for dette fusk, som utenlandske konkurrenter driver. Han skrev kontrakt med et firma her som fører svenske motorer om en 4 hestes motor. Da han prøvet den, viste det sig at motoren holdt bare 2.2 hestekraft. Han ringet saa op firmaet og bad det hente motoren igjen, da den ikke var efter kontrakten og firmaet maatte sende to mand derop for at ta motoren tilbake. Men se denslags fusk hører man ikke om, at prismyndigheterne tar sig av, skjønt jo dette er av en langt mere graverende art end de fleste overtrædelser av forskrifterne som prisdirektoratet befatter sig med.
Direktør Wiig har ogsaa oprettet to store automobilgarager og driver automobilreparationer og andet mekanisk arbeide for at skaffe folkene noget at gjøre, mens omsætningen av motorer ligger nede. Der er opretteten avdeling for almindelig mekanisk arbeide og denne avdeling vil bli fortsat for fremtiden, selv om motorfabrikationen tar et sterkt opsving.
Vi bringer ogsaa et billede av det store grundareal fabrikken eier.
Den del som ligger tilhøire paa kartet, længst fra Hovindbækken vil egne sig utmerket som tomter for bebyggelse, idet terrænget ligger høit og med fri utsigt over byen og fjorden. Nede i dalen derimot langs bækken er terrænet skikket for fabriktomter.
Paa den anden Side av Hovindbækken ligger de store bygninger som Christiania Staalverk har opført, baade de gamle og de nye. Alt er der dødt og øde fortiden.