Norsk motorindustri idag
En ordveksling i 1928 mellom W. Gulowsen og R. Lutz.
Trykket i Fiskaren Onsdag 5. oktober 1928.
Norsk motorindustri idag.
Et svar til professor Lutz fra ingeniør W. Gulowsen.
Den der læser det foredrag som professor Lutz har holdt i Bergen ved Fiskerlandsmøtet iaar sitter utvilsomt igjen med det indtryk, at sandelig staar det daarlig til her i landet med norsk motorindustri, og sandelig staar det daarlig til med fiskerne hvad deres forstand paa motorer angaar. Da forholdet imidlertid efter min mening er det motsatte av hvad professor Lutz gir uttryk for, maa det være tillat at fremkomme med endel bemerkninger.
I begyndelsen av sit foredrag fortæller professoren, at der findes 16,600 motorfarkoster her i landet og at den aarlige nybestilling av motorer skulde svare til ca. 1600 motorer pr. aar til et beløp av ca. 8 millioner kroner.
Antallet av farkoster kan vel være riktig nok, men tallet forden aarlige utbytning er flere ganger for høiL Det maa erindres, at en ikke ringe del av de medregne de farkoster er smaa baater med bensinmotorer og endvidere at mange av disse er bygget og har faat motorer indsat i de senere aar. Naar man saa ogsaa er opmerksom paa, at fiskerne i det uendelige reparerer sine gamle maskiner — man har jo mangfoldige eksempler paa at motorer paa optil 25 aar fremdeles er i bruk — saa vil nok de millioner hvorforder kjøpes nye motorer ikke kunne sættes til 8, men tallet maa reduseres ganske betydelig.
Professoren nævner i sit foredrag konkurransen fra utlandet og mener at der sælges altfor mange utenlandske motorer i Norge, hvad selvfølgelig ogsaa til en viss grad er tilfældet. Konkurransen med de utenlandske fabrikker var, til trods for at her neppe burde sælges en eneste utenlandsk motor, betraktelig større før og under krigen end den i øieblikket er. Saa længe den norske krone stod lavt i forhold til engelske pund faldt konkurransen med utlandet helt bort, og de norske kjøpere ærte sig at forstaa, atman i Norge ikke alene kunde lave motorer som stod fuldt paa høide men i mange retninger ogsaa stod langt over de gamle utenlandske merker. Efterat kronen kom op i pari, er dette forhold igjen delvis for rykket paa grund av utenlandske fabrikkers billigere produktionsevne.
Det eiendommelige er dog, at det nu særlig er nye merker som kastes ind paa markedét og det til spotpris. Denslags eiendommelige uttalet ser som. professoren kommer med i begyndelsen av sit foredrag, at her kan sælges for 8 millioner kroner om aaret, gjør selvfølgelig sit til at utenlandske motorfabrikker indbilder sig at det norske marked er ubegrænset stort, og for saa at komme ind kastpr de sine motorer ind i konkurransen her til priser som er ganske umulige.
Mange norske kjøpere er desværre endnu ikke kommet længere end at de kjøper en hvilkensomhelst motor, naar den bare koster nogen hundrede kroner mindre i indkjøp end en anden. For saa mangen fisker er det saa, at det han kan spare ind paa en motors kjøpesum, det er av en betydelig større viktighet for ham end om han ved at betale noget mere kan faa en motor som han vet er bedre konstruert og mere økonomisk i drift. Jeg er enig med professoren i at denne opfatning er feil, men dette er en opfatning som overordentlig vanskelig lar sig bringe ut av mangen en fiskers sind.
Professor Lutz fortæiier os i sit foredrag, at det er 125 motorfabrikker i Norge. Hvorfor skal man snakke om «fabrikkere i denne forbindelse?
Av motorfabrikkere er her ikke nogen masse, om der end er flere end nok. Av mindre verksteder som i ledige stunder har heskjæftiget sig med og som av og til beskjæftiger sig med fremstilling av en eller anden motor findes der utallige, og av disse vil der altid komme at findes en god del. Man kan rationallsere, man kan slutte sig sammen, man kan omorganisere saa meget man bare vil, men man vil altid komme til at se motorer fremstillet her og der bortover av en eller anden haandverksmester. Det vil altid komme til at bli saa, og dette er ikke andet end naturlig. Kyststrækningen er som professoren sier lang, fiskerne trænger hjælp av mékanikere, disse har nedsat sig og nedsætter sig rundt om kring paa passende steder, vet at der kan sælges nogen motorer nu og da, interesserer sig for motorer, begynder at bygge en motor i den stille tid og faar den solgt til venner og bekjendte. Dette vil han saa fortsætte med leilighetsvis, hvis' han kan finde en kjøper, og en kjøper finder han nok altid nu og da.
Jeg er enig med professoren i, at det selvfølgelig er av den største betydning, nationaløkonomisk set, at de der bruker motorer skaffer sig saadanne som staar saa høit som mulig med hensyn til driftsomkostninger, men det er dog ikke ene og alene dette det kommer an paa. En motors skikketbet som fiskebaatmotor, driftssikkerhet og levedyktighet er betydeligere faktorer. Jeg forstaar professorens foredrag derhen, at han interesserer sig særlig meget for de kompressorløse dieselmotorer, som har den fordel at de bruker endel mindre brændstof end de nuværende eksisterende beste raaoljemotorer.
At disse skulde egne sig synderlig for den norske fisker er dog fremdeles mere end ivilsomt. Nogen erfaring fra vore forhold at bygge paa har man endnu ikke og vil nok ikke paa længe kunne faa, saa der skal nok fremdeles meget arbeide til at faa norske fiskere til at indlate sig paa at indkjøpe en saadan motor. Jeg erindrer saa godt hvorledes det var for ca. 30
aar siden, da man skulde begynde
at indføre de dengang moderne
4-takts motorer. Maskinene maat
te leveres paa prøve, og der maatte
gjøres store anstrengelser for at
faa dem indført. Paa nogenlunde samme maate grk det, da man
skulde begynde at indføre de nu
værende 2-takts motorer, og det er ikke saa forunderlig. Den norske fisker er hvad anskaffelse av nye systemer angaar meget konserva tivt anlagt, og heri har erfåringen
nok git hara ret. Seiv om vi mo
torindustridrivende fuldt ut for
staar, at der med kompressorføse
Dieselmotorer kan skaffes mere
pkonomi i brændstof pr. HK-time,
saa er det forstaaeiig, at man end
nu ikke føler sig overbevist om at
det med trygbet kan sies, at disse
motorer egner sig saa særlig for
norske fiskebaater, Det er nemlig
stor forskjel; paa hvorledes en mo
tor kan arbeide naar den staar
paa jandjorden eller paa en prøve*
anstalt, og. naar den staar ombord
i et fartøi. De paakjendinger som
en fartøismotor i en fiskebaat er
utsat for er av en ganske anden
natur end de som en maskin paa
land er underkastet, likesom man
heller ikke bør glemme at her i
Norge. er det ikke utlærte maskini
ster der behandler motorene i lan
dets fiskebaater.
Professoren sier at man maa
være opmerksom paa, at fiskerne
under alle omstændigkster maa
gjøre krav paa at faa de beste mo
torer til sine fartøier. Dette er
selvfølgelig saa, og det er netop
hvad de for tiden . faar, naar de
bare kjøper et godt merke, men
som foran nævnt, de økonomiske
forhold for fiskerne gjør, at de
mangen en gang ser sig tjent med
at kjøpe en billig, kan ske mindre
gode motor end en kostbarere, me
re teknisk riktig konstruert. Som
foran nævnt finder jeg dette for
klarlig i tider som nu, da fisker
nes indtækter desværre det ene
aar efter det andet er meget smaa.
Dette skader nafurligvis de. norske
fabrikker, men denslags foredrag
som professor Lutz nu har holdt i
Bergen, som gir tilhørene og læ
serne indtryk av at han undervur
derer den norske motor, og hvori
han fortæller for al verden at den
norske fiskei*flaate trænger moto
rer for 8 millioner kroner aaret,
det vil nok seiv mot professorens
vilje skade norske motorfabrikker
.end mere, ti denslags uttalelser
spredes rundt, og jeg tør si, at man
utover høsten nok skal faa se end
nu flere utenlandske merker aver
tert i avisene end de som for tiden
er kjendt her i landet.
I sit foredrag kommer profes
soren ind paa Fiskerihankens for
hold iil norsk motorindustri, og
professoren er av den opfatning,
at det er riktig at Fiskeribanken
ogsaa gir laan til fartøier hvortil
kjøpes utenlandske motorer. Det
te er jeg ikke enig i. Professoren
er ræd for at hvis det skulde kom
me derhen, at Fiskeribanken kun
laaner til fartøier hvori norske
motorer indsættes, saa vilde den
norske motorindustri stagnere.
En saadan uttalelse kan ikke taes
alvorlig. Der foregaar, har fore
gaat og vil selvfølgelig altid fore
gå a en ihærdig kappestrid mellem
de norske motorfabrikker (altsaa
ikke smaaverksteder) om at forbedre og utvikle den eksisterende
motortype. Man vil selvfølgelig
ikke komme til at sovne hen, og
hvis professoren tror, at norske
fabrikker ikke med interesse har
gjort sine studier og forarbeider
hvad kompressorløse dieselmoto
rer angaar, saa tar professoren
feil.