Revue over norske motorfabriker

Revue over norske motorfabriker

Motoren virker nu baade tillands og tilvands, den er en naturlig drivkraft i kommunikationsvæsenet, og er uundvarlig i fabrikerne. Den tjener landbruket, og den tjener fiskerierne - den benytttes snart sagt i enhver praktisk virksomhet. Kaster man et blik paa statistiken, blir man slaaet av den rivende fremgang, som motorerne har hat i de senere aar. Et av de vigtigste omraader, hvor motorindustrien har gjort sig gjaldende og til og med hat en gjennemgripende indflydelse, er havfiskerierne. «Likesom dampmaskinen gjorde det mulig for storre sammenslutninger at utnytte havets vardier paa en rationel maate gjennem damptrawlere, saaledes er› - skrives der fra Danmark — «den lille, lette, billige og driftssikre moderne petroleumsmotor blit et allemandseie i ordets beste, demokratiske betydning›.

Blandt norske motorfabrikanter kan navnes firmaet A/S H. P. Andresen & Co. mek vœrksted og jernstøperi, Kristiania.

De maskiner, der fremstilles sammesteds, sendes ut paa markedet under navn «Norrøna», og er denne kjendt over det hele land. H. P. Andresen startet, i 1904 en special avdeling for motorfabrikation. Siden den tid er bedriften stadig utvidet med henblik paa det stigende forbruk av motorer som driftsmaskiner. Firmaet har ogsaa en betydelig eksport, og er dets produkter en hæder for norsk industri.

Fabrikens specialitet, motoren «Norrøna», fremstilles i 2 typer, A og B.

Det system, der anvendes ved type A, er av ældre dato, og resultat av lang erfaring. Fabriken garanterer, at dens forgassere holder, saalænge der er noget av motoren tilbake. «Norrøna» type A. er en førbygget overmaate paalitelig maskine, som til skipsbruk fremstilles i størrelser fra 6 til 50 hk. og til stationært bruk fra 10 hk. og opover.

Disse maskiner er forsynet med saakaldt «lampetænding» samt tændstift. Fabriken benytter saaledes ikke de almindelige glødehoder, idet disse trænger længere opfyring og saaledes av mange findes mindre praktiske end tændstiften.

Type A. forsynes fra nu av med en enestaaende effektiv regulator, der hitfører et rimeligt petroleumsforbruk. Fabriken har baseret sin fremstilling av denne motortype nærmest paa det stigende behov for svære bruksmaskiner.

Norrona type B er en moderne og særdeles praktisk petroleumsmotor. Den er forsynet med elektrisk tænding. Det har været fabrikens formaal at fremskaffe en absolut manoverdygtig motor, som starter uten forutgaaende opfyring og som uten hensyn til belastning og omdreiningshastighed vedblivende holder sikker tænding. Motoren kan reguleres indtil en minimal hastighed uten tidsbegrensning, og der er hverken for fuld kraft eller liten hastighed tale om røk.

Disse motorer blev paa fjoraarets utstilling i Kragero meget rosende omtalt og belonnedes med utstillingens guldmedalje.

«Norsk fiskeritidende», bragte derefter i en artikel den nye motortype sin uforbeholdne anerkjendelse og lykonsket firmaet med denne betydningsfulde opdagelse paa motorgebetet. Det er en fornoielse at betragte hvordan disse maskiner arbeider. • Man starter med benzin og slaar kort efter over til petroleum, hvormed motoren arbeider til fuld- kommenhet. Norrona-motorerne er i sin helhet vandavkjolte, saaledes at der ikke spredes nogen generende varme. Alle vandledninger er av kobberror. Norrona-motorerne smores paa en likesaa enkel som effektiv maate, idet der ikke er andet at iagtta, end at fylde olje paa en central smorekop, hvorfra der forer ror til alle motorens bevagelige dele. Selv den storste Norrona kan med lethet startes av én mand Ved en sindrig mekanisme er der sorget for, at tilbakeslag ikke kan ske. I den senere tid er det lykkes firmaet at fremstille en lyddæmper, der fuldstændig borttar larmen fra motorens eksplosioner, og av hvilken man venter sig meget. Den tør komme vel med i denne tid, da der arbeides mere end nogensinde for iallefald at forringe den saa tidt paa klagede larm, som motorerne frembringer.

Vi ønsker firmaet et fortsat godt og heldbringende virke til fordel for motorindustrien.

I næste numer skal vi behandle et andet norsk fabrikat.

Eksplosions-kraftmaskiner, (del 2)

Gasmotorer, petroleumsmotorer, benzinmotorer, gasolinmotorer osv.

Fortsættelse fra nr. 1.

Firetaktsmotorer saavelsom totaktsmotorer bygges baade staaende og liggende, enkelt- og dobbeltvirkende, i tvilling- og tandemanordning. De to sidste former foretrækkes til maskiner med stor kraftydelse. Til hurtiggaaende og i særdeleshed til baadmotorer anvendes tre, fire eller flere cylindre. Mindre og middels store maskiner udføres for det meste uden stempelstang, stemplet er saa langt, at det tillige kan tjene som krydshoved, d. v. s. forbindelsesstangen (raaden) griber direkte om krumtappen og en i stemplet indsat bolt (stempelbolt, stempelpinde). Et større antal stempelringe sørger for god tætning. Stempelringene udføres af støbejern, fjærende, smale og indskaarne direkte i stemplets omkreds. Til store maskiner er særskildt krydshoved nødvendigt, ligesaa foruden cylinder og ventilafkjøling ogsaa afkjøling af cylinderlaag og stempel. Kjølevandet føres fra og til gjennem den hule stempelstang. — Eksplosions-kraftmaskinernes hoveddimensioner kan beregnes efter nedstaaende formler, ligesom disse ogsaa kan tjene som kontrol og veiledning ved bedørnmelse af en færdig motor. Enkeltdele som tapper, aksler, koblinget osv. skal behandles senere.

K = motorens effektive kraftydelse i HK

F = stempelfladen i kvm.

d — cylinderdiameteren i m.

s = stempelslaget i m.

n = antal omdreininger pr. minut.

V = stempelslagvotumet i kubm. = 0.785 d2 s.

W — e V den normalt indsugede gasmængde i kubm.

L = det gunstigste luftbehov for 1 kubm., henholdsvis 1 kg. flydende brændstof i kubm.

Cs = brændstofforbrug pr. time i kubm., henholdsvis kg. ved kraftydelse K.

C = brændstofforbrug for effektiv hestekrafttime.

H = brændstoffets hedeværdi for henholdsvis 1 kubm. gas eller 1 kg. flydende brændstof i calorier (varmeenheder — VE).

e = stempelslagets volumetriske virkningsgrad.

E — 631K / Cs H den økonomiske virkningsgrad.

Pi = det indicerede stempeltryk i kg. pr. kvcm.

Pm — det gjennemsnitlige udnytbare stempeltryk i kg. pr. kvcm.

c = gjennemsnitlig stempelhastighed i m. pr. sek.

Efter II. Guldner «-Das Entwerfen und Berechnen der Verbrennungsmotoren» er

K = Pm d2 s n / 1,15 og Pm = K / 33,3 F c

Cs = 630841 K / H E ved firetakstmotorer.

Desuden ved gasformige brændstoffer er:

K = A d2 s n

hvor d er cylinderdia meteren og s stempelslagets længde i m., n omdreiningsantal pr. minut, Pi er det gjennemsnitlige indicerede stempeltryk i kg. pr. kvcm. og e den volumetriske virkningsgrad. Værdien for A findes ogsaa i tabellen.

Den gjennemsnitlige stempelhastighed i firetaktsmotorer er ved K = 2 5 10 20 30 50 100 HK c = 1,5 2,1 2,3 2,8 3,1 3,3 3,5 m. i sek., og stiger til over 4 m. i sek. ved meget store maskiner. Omstaaende tabel viser nogle tal med hensyn til brandstofforbrug, virkningsgrad osv., dog er ikke disse tal abso- lut konstante, men viser sig at variere noget ved forskjel- lige motortyper. Den volumetriske virkningsgrad ligger mellem 0,65 og 92 efter motorens hastighed og konstruktion. For omtrentlig at kunne bestemme en motors dimen- sioner og normalkraftydelse, kan nedstaaende formel og tabel efter H. Haeder tjene, da vardien A er udregnet i tabellen, vil beregningen falde let og enkel. Normalkraft- ydelsen K er beregnet at indeholde 15% kraftreserve, Som mun ser, vil en motors kraftydelse let kunne bestemmes ved at indsatte verdien for A i forannævnte formel K = A d s n. For de enkelte motortyper beskrives narmere, kan det muligens have interesse at se paa hoveddimensionerne paa mindre og middelstore lysgasmotorer, der er enkelt- virkende og arbeider i firetakt. I nedstaaende tabel er e den gjennemsnitlige stempelhastighed i m. pr. sekund, F den udnytbare stempelflade i kvem. Svinghjulets tyngde i kg. og de andre maal i mm. Fig. 1 og 2 viser et eksempel paa en almindelig liden gasmotors konstruktion Denne motortype bygges fra 6 til 40 HK. Cylindermantelen a kan udveksles. Ved at borttage stykket b, kan raadens langde forandres. e er stempelbolten. I eylinderhovedet d er anordnet en udstromningsventil (e) og en indstremningsventil (f). Over den sidste sidder blandingsventilen, bestaaende af gas- og luftventil. Begge bevages samtidig med indstromningsventilen, der ligesom udstromningsventilen bevages ved en knastskive i. Denne sidder paa en mellemaksel med halvt saa mange omdreininger som hovedakslen. Gasen strommer gjennem hanen m til blandingsventilen, medens luften suges ind gjennem roret n. Luften kan bremses eller stoppes med spjeldet o. Motorens hastighedsregulering fremkaldes ved at forandre ladningsmængden, idet indstrømningsventilen og blandingsventilen indstilles paa tilsvarende maade. Tændanordningen q sidder paa siden cylinderhovedet. Ved stangen r sætter akslen tændapparatets spole s i bevægelse, idet hagen t føres mod spolearmen % og danner derved kontakt, og en saakaldt overspinningsgnist fremkaldes af den elektriske strøm.