Norsk motorindustri idag

En ordveksling i 1928 mellom W. Gulowsen og R. Lutz.

---

Trykket i Fiskaren Onsdag 5. oktober 1928.

Norsk motorindustri idag.

Et svar til professor Lutz fra ingeniør W. Gulowsen.

Den der læser det foredrag som professor Lutz har holdt i Bergen ved Fiskerlandsmøtet iaar sitter utvilsomt igjen med det indtryk, at sandelig staar det daarlig til her i landet med norsk motorindustri, og sandelig staar det daarlig til med fiskerne hvad deres forstand paa motorer angaar. Da forholdet imidlertid efter min mening er det motsatte av hvad professor Lutz gir uttryk for, maa det være tillat at fremkomme med endel bemerkninger.

I begyndelsen av sit foredrag fortæller professoren, at der findes 16,600 motorfarkoster her i landet og at den aarlige nybestilling av motorer skulde svare til ca. 1600 motorer pr. aar til et beløp av ca. 8 millioner kroner.

Antallet av farkoster kan vel være riktig nok, men tallet forden aarlige utbytning er flere ganger for høiL Det maa erindres, at en ikke ringe del av de medregne de farkoster er smaa baater med bensinmotorer og endvidere at mange av disse er bygget og har faat motorer indsat i de senere aar. Naar man saa ogsaa er opmerksom paa, at fiskerne i det uendelige reparerer sine gamle maskiner — man har jo mangfoldige eksempler paa at motorer paa optil 25 aar fremdeles er i bruk — saa vil nok de millioner hvorforder kjøpes nye motorer ikke kunne sættes til 8, men tallet maa reduseres ganske betydelig.

Professoren nævner i sit foredrag konkurransen fra utlandet og mener at der sælges altfor mange utenlandske motorer i Norge, hvad selvfølgelig ogsaa til en viss grad er tilfældet. Konkurransen med de utenlandske fabrikker var, til trods for at her neppe burde sælges en eneste utenlandsk motor, betraktelig større før og under krigen end den i øieblikket er. Saa længe den norske krone stod lavt i forhold til engelske pund faldt konkurransen med utlandet helt bort, og de norske kjøpere ærte sig at forstaa, atman i Norge ikke alene kunde lave motorer som stod fuldt paa høide men i mange retninger ogsaa stod langt over de gamle utenlandske merker. Efterat kronen kom op i pari, er dette forhold igjen delvis for rykket paa grund av utenlandske fabrikkers billigere produktionsevne.

Det eiendommelige er dog, at det nu særlig er nye merker som kastes ind paa markedét og det til spotpris. Denslags eiendommelige uttalet ser som. professoren kommer med i begyndelsen av sit foredrag, at her kan sælges for 8 millioner kroner om aaret, gjør selvfølgelig sit til at utenlandske motorfabrikker indbilder sig at det norske marked er ubegrænset stort, og for saa at komme ind kastpr de sine motorer ind i konkurransen her til priser som er ganske umulige.

Mange norske kjøpere er desværre endnu ikke kommet længere end at de kjøper en hvilkensomhelst motor, naar den bare koster nogen hundrede kroner mindre i indkjøp end en anden. For saa mangen fisker er det saa, at det han kan spare ind paa en motors kjøpesum, det er av en betydelig større viktighet for ham end om han ved at betale noget mere kan faa en motor som han vet er bedre konstruert og mere økonomisk i drift. Jeg er enig med professoren i at denne opfatning er feil, men dette er en opfatning som overordentlig vanskelig lar sig bringe ut av mangen en fiskers sind.

Professor Lutz fortæiier os i sit foredrag, at det er 125 motorfabrikker i Norge. Hvorfor skal man snakke om «fabrikkere i denne forbindelse?

Av motorfabrikkere er her ikke nogen masse, om der end er flere end nok. Av mindre verksteder som i ledige stunder har heskjæftiget sig med og som av og til beskjæftiger sig med fremstilling av en eller anden motor findes der utallige, og av disse vil der altid komme at findes en god del. Man kan rationallsere, man kan slutte sig sammen, man kan omorganisere saa meget man bare vil, men man vil altid komme til at se motorer fremstillet her og der bortover av en eller anden haandverksmester. Det vil altid komme til at bli saa, og dette er ikke andet end naturlig. Kyststrækningen er som professoren sier lang, fiskerne trænger hjælp av mékanikere, disse har nedsat sig og nedsætter sig rundt om kring paa passende steder, vet at der kan sælges nogen motorer nu og da, interesserer sig for motorer, begynder at bygge en motor i den stille tid og faar den solgt til venner og bekjendte. Dette vil han saa fortsætte med leilighetsvis, hvis' han kan finde en kjøper, og en kjøper finder han nok altid nu og da.

Jeg er enig med professoren i, at det selvfølgelig er av den største betydning, nationaløkonomisk set, at de der bruker motorer skaffer sig saadanne som staar saa høit som mulig med hensyn til driftsomkostninger, men det er dog ikke ene og alene dette det kommer an paa. En motors skikketbet som fiskebaatmotor, driftssikkerhet og levedyktighet er betydeligere faktorer. Jeg forstaar professorens foredrag derhen, at han interesserer sig særlig meget for de kompressorløse dieselmotorer, som har den fordel at de bruker endel mindre brændstof end de nuværende eksisterende beste raaoljemotorer.

At disse skulde egne sig synderlig for den norske fisker er dog fremdeles mere end ivilsomt. Nogen erfaring fra vore forhold at bygge paa har man endnu ikke og vil nok ikke paa længe kunne faa, saa der skal nok fremdeles meget arbeide til at faa norske fiskere til at indlate sig paa at indkjøpe en saadan motor. Jeg erindrer saa godt hvorledes det var for ca. 30

aar siden, da man skulde begynde

at indføre de dengang moderne

4-takts motorer. Maskinene maat

te leveres paa prøve, og der maatte

gjøres store anstrengelser for at

faa dem indført. Paa nogenlunde samme maate grk det, da man

skulde begynde at indføre de nu

værende 2-takts motorer, og det er ikke saa forunderlig. Den norske fisker er hvad anskaffelse av nye systemer angaar meget konserva tivt anlagt, og heri har erfåringen

nok git hara ret. Seiv om vi mo

torindustridrivende fuldt ut for

staar, at der med kompressorføse

Dieselmotorer kan skaffes mere

pkonomi i brændstof pr. HK-time,

saa er det forstaaeiig, at man end

nu ikke føler sig overbevist om at

det med trygbet kan sies, at disse

motorer egner sig saa særlig for

norske fiskebaater, Det er nemlig

stor forskjel; paa hvorledes en mo

tor kan arbeide naar den staar

paa jandjorden eller paa en prøve*

anstalt, og. naar den staar ombord

i et fartøi. De paakjendinger som

en fartøismotor i en fiskebaat er

utsat for er av en ganske anden

natur end de som en maskin paa

land er underkastet, likesom man

heller ikke bør glemme at her i

Norge. er det ikke utlærte maskini

ster der behandler motorene i lan

dets fiskebaater.

Professoren sier at man maa

være opmerksom paa, at fiskerne

under alle omstændigkster maa

gjøre krav paa at faa de beste mo

torer til sine fartøier. Dette er

selvfølgelig saa, og det er netop

hvad de for tiden . faar, naar de

bare kjøper et godt merke, men

som foran nævnt, de økonomiske

forhold for fiskerne gjør, at de

mangen en gang ser sig tjent med

at kjøpe en billig, kan ske mindre

gode motor end en kostbarere, me

re teknisk riktig konstruert. Som

foran nævnt finder jeg dette for

klarlig i tider som nu, da fisker

nes indtækter desværre det ene

aar efter det andet er meget smaa.

Dette skader nafurligvis de. norske

fabrikker, men denslags foredrag

som professor Lutz nu har holdt i

Bergen, som gir tilhørene og læ

serne indtryk av at han undervur

derer den norske motor, og hvori

han fortæller for al verden at den

norske fiskei*flaate trænger moto

rer for 8 millioner kroner aaret,

det vil nok seiv mot professorens

vilje skade norske motorfabrikker

.end mere, ti denslags uttalelser

spredes rundt, og jeg tør si, at man

utover høsten nok skal faa se end

nu flere utenlandske merker aver

tert i avisene end de som for tiden

er kjendt her i landet.

I sit foredrag kommer profes

soren ind paa Fiskerihankens for

hold iil norsk motorindustri, og

professoren er av den opfatning,

at det er riktig at Fiskeribanken

ogsaa gir laan til fartøier hvortil

kjøpes utenlandske motorer. Det

te er jeg ikke enig i. Professoren

er ræd for at hvis det skulde kom

me derhen, at Fiskeribanken kun

laaner til fartøier hvori norske

motorer indsættes, saa vilde den

norske motorindustri stagnere.

En saadan uttalelse kan ikke taes

alvorlig. Der foregaar, har fore

gaat og vil selvfølgelig altid fore

gå a en ihærdig kappestrid mellem

de norske motorfabrikker (altsaa

ikke smaaverksteder) om at forbedre og utvikle den eksisterende

motortype. Man vil selvfølgelig

ikke komme til at sovne hen, og

hvis professoren tror, at norske

fabrikker ikke med interesse har

gjort sine studier og forarbeider

hvad kompressorløse dieselmoto

rer angaar, saa tar professoren

feil.

---