Norsk motorindustri idag: Forskjell mellom sideversjoner

Fra MotorWiki
Hopp til navigering Hopp til søk
Ny side: En ordveksling i 1928 mellom W. Gulowsen og R. Lutz. ----
 
mIngen redigeringsforklaring
Linje 1: Linje 1:
En ordveksling i 1928 mellom W. Gulowsen og R. Lutz.
En ordveksling i 1928 mellom W. Gulowsen og R. Lutz.
----
----
'''Norsk motorindustri idag.'''
Et svar fi! professor Lutz
'''fra ingeniør W. Gulowsen.'''
Den der læser det foredrag som professor Lutz har holdt i Bergen ved Fiskerlandsmøtet iaar sitter utvilsomt igjen med det indtryk, at sandelig staar det daarlig til her i landet med norsk motorindustri, og sandelig staar det daarlig til med fiskerne hvad deres forstand paa motorer angaar. Da forholdet imidlertid efter min mening er det motsatte av hvad professor Lutz gir uttryk for, maa det være tillat at fremkomme med endel bemerkninger.
I begyndelsen av sit foredrag fortællér professoren, at der findes 16,600 motorfarkoster her i landet og at den aarlige nybestil
ling av motorer skulde svare til
ca. 1600 motorer pr. aar til et be
løp av ca. 8 millioner kroner.
Antallet av farkoster kan vel
være riktig nok, men tallet for
den aarlige utbytning er flere gan
ger for høiL Det maa erindres, at
en ikke ringe del av de medregne
de farkoster er smaa baater med
bensinmotorer og endvidere at
mange av disse er bygget og har
faat motorer indsat i de senere
aar. Naar man saa ogsaa er op
merksom paa, at fiskerne i det
uendelige reparerer sine gamle
maskiner — man har jo mangfol
dige eksempler paa at motorer paa
optil 25 aar fremdeles er i bruk —
saa vil nok de millioner hvorfor
der kjøpes nye motorer ikke kun
ne sættes til 8, men tallet maa re
duseres ganske betydelig.
Professoren nævner i sit fore
drag konkurransen fra utlandet og
mener at der sælges altfor mange
utenlandske motorer i Norge, hvad
selvfølgelig ogsaa til en viss grad
er tilfældet. Konkurransen med
de utenlandske fabrikker var, til
trods for at her neppe burde sæl
ges en eneste utenlandsk motor,
betraktelig større før og under
krigen end den i øieblikket er.
Saa længe den norske krone stod
lavt i forhold til engelske pund
faldt konkurransen med utlandet
helt bort, og de norske kjøpere ærte sig at forstaa, atman i Norge
ikke alene kunde lave motorer
som stod fuldt paa høide men i
mange retninger ogsaa stod langt
over de gamle utenlandske mer
ker. Efterat kronen kom op i pari,
er dette forhold igjen delvis for
rykket paa grund av utenlandske
fabrikkers billigere produktions
evne. Det eiendommelige er dog, at
det nu særlig er nye merker som
kastes ind paa markedét og det til
spotpris.
Denslags eiendommelige uttalet
ser som. professoren kommer med
i begyndelsen av sit foredrag, at
her kan sælges for 8 millioner kro
ner om aaret, gjør selvfølgelig sit
til at utenlandske motorfabrikker
indbilder sig at det norske marked
er ubegrænset stort, og for saa at
komme ind kastpr de sine motorer
ind i konkurransen her til priser
som er ganske umulige. Mange
norske kjøpere er desværre end
nu ikke kommet længere end at de
kjøper en hvilkensomhelst motor,
naar den bare koster nogen hun
drede kroner mindre i indkjøp end
en anden. For saa mangen fisker
er det saa, at det han kan spare
ind paa en motors kjøpesum, det
er av en betydelig større viktighet
for ham end om han ved at betale
noget mere kan faa en motor som
han vet er bedre konstruert og
mere økonomisk i drift. Jeg er
enig med professoren i at denne
opfatning er feil, men dette er en
opfatning som overordentlig van
skelig lar sig bringe ut av mangen
en fiskers sind.
Professor Lutz fortæiier os i
sit foredrag, at det er 125 motor
fabrikker i Norge. Hvorfor skal
man snakke om «fabrikkere i den
ne forbindelse?
Av motor«fabrikkere er her ik
ke nogen masse, om der end er
flere end nok. Av mindre verk
steder som i ledige stunder har
heskjæftiget sig med og som av
og til beskjæftiger sig med freni
stilling av en eller anden motor
findes der utallige, og av disse vil
der altid komme 131 at findes en
god del. Man kan rationallsere,
man kan slutte sig sammen, man
kan omorganisere saa meget man
bare vil, men man vil altid komme
til at se motorer fremstillet her og
der bortover av en eller anden
haandverksmester. Det vil altid
komme til at bli saa, og dette er
ikke andet end naturlig. Kyst
strækningen er som professoren
sier lang, fiskerne trænger hjælp
av mékanikere, disse har nedsat
sig og nedsætter sig rundt om
kring paa passende steder, vet at
der kan sælges nogen motorer nu
og da, interesserer sig for motorer,
begynder at bygge en motor i den
stille tid og faar den solgt til ven
ner og bekjendte. Dette vil han
saa fortsætte med leilighetsvis,
hvis' han kan finde en kjøper, og
en kjøper finder han nok altid nu
og da.
Jeg er enig med professoren i,
at det selvfølgelig er av den stør
ste betydning, nationaløkonomisk
set, at de der bruker motorer skaf
fer sig saadanne som staar saa høit
som mulig med hensyn til drifts
omkostninger, men det er dog ikke
ene og alene dette det kommer an
paa. En motors skikketbet som
fiskebaatmotor, driftssikkerhet og
levedyktighet er betydeligere fak
torer. Jeg forstaar professorens
foredrag derhen, at han interesse
rer sig særlig meget for de kom
pressorløse dieselmotorer, som har
den fordel at de bruker endel min
dre brændstof end de nuværende
eksisterende beste raaoljemotorer.
At disse skulde egne sig synder
lig for den norske fisker er dog
fremdeles mere end ivilsomt. No
gen erfaring fra vore forhold at
bygge paa har man endnu ikke og vil nok ikke paa længe kunne faa,
saa der skal nok fremdeles meget
arbeide til at faa norske fiskere til at indlate sig paa at indkjøpe en
saadan motor. Jeg erindrer saa

Sideversjonen fra 31. jul. 2026 kl. 08:59

En ordveksling i 1928 mellom W. Gulowsen og R. Lutz.



Norsk motorindustri idag.

Et svar fi! professor Lutz

fra ingeniør W. Gulowsen.

Den der læser det foredrag som professor Lutz har holdt i Bergen ved Fiskerlandsmøtet iaar sitter utvilsomt igjen med det indtryk, at sandelig staar det daarlig til her i landet med norsk motorindustri, og sandelig staar det daarlig til med fiskerne hvad deres forstand paa motorer angaar. Da forholdet imidlertid efter min mening er det motsatte av hvad professor Lutz gir uttryk for, maa det være tillat at fremkomme med endel bemerkninger.

I begyndelsen av sit foredrag fortællér professoren, at der findes 16,600 motorfarkoster her i landet og at den aarlige nybestil

ling av motorer skulde svare til

ca. 1600 motorer pr. aar til et be

løp av ca. 8 millioner kroner.

Antallet av farkoster kan vel

være riktig nok, men tallet for

den aarlige utbytning er flere gan

ger for høiL Det maa erindres, at

en ikke ringe del av de medregne

de farkoster er smaa baater med

bensinmotorer og endvidere at

mange av disse er bygget og har

faat motorer indsat i de senere

aar. Naar man saa ogsaa er op

merksom paa, at fiskerne i det

uendelige reparerer sine gamle

maskiner — man har jo mangfol

dige eksempler paa at motorer paa

optil 25 aar fremdeles er i bruk —

saa vil nok de millioner hvorfor

der kjøpes nye motorer ikke kun

ne sættes til 8, men tallet maa re

duseres ganske betydelig.

Professoren nævner i sit fore

drag konkurransen fra utlandet og

mener at der sælges altfor mange

utenlandske motorer i Norge, hvad

selvfølgelig ogsaa til en viss grad

er tilfældet. Konkurransen med

de utenlandske fabrikker var, til

trods for at her neppe burde sæl

ges en eneste utenlandsk motor,

betraktelig større før og under

krigen end den i øieblikket er.

Saa længe den norske krone stod

lavt i forhold til engelske pund

faldt konkurransen med utlandet

helt bort, og de norske kjøpere ærte sig at forstaa, atman i Norge

ikke alene kunde lave motorer

som stod fuldt paa høide men i

mange retninger ogsaa stod langt

over de gamle utenlandske mer

ker. Efterat kronen kom op i pari,

er dette forhold igjen delvis for

rykket paa grund av utenlandske

fabrikkers billigere produktions

evne. Det eiendommelige er dog, at

det nu særlig er nye merker som

kastes ind paa markedét og det til

spotpris.

Denslags eiendommelige uttalet

ser som. professoren kommer med

i begyndelsen av sit foredrag, at

her kan sælges for 8 millioner kro

ner om aaret, gjør selvfølgelig sit

til at utenlandske motorfabrikker

indbilder sig at det norske marked

er ubegrænset stort, og for saa at

komme ind kastpr de sine motorer

ind i konkurransen her til priser

som er ganske umulige. Mange

norske kjøpere er desværre end

nu ikke kommet længere end at de

kjøper en hvilkensomhelst motor,

naar den bare koster nogen hun

drede kroner mindre i indkjøp end

en anden. For saa mangen fisker

er det saa, at det han kan spare

ind paa en motors kjøpesum, det

er av en betydelig større viktighet

for ham end om han ved at betale

noget mere kan faa en motor som

han vet er bedre konstruert og

mere økonomisk i drift. Jeg er

enig med professoren i at denne

opfatning er feil, men dette er en

opfatning som overordentlig van

skelig lar sig bringe ut av mangen

en fiskers sind.

Professor Lutz fortæiier os i

sit foredrag, at det er 125 motor

fabrikker i Norge. Hvorfor skal

man snakke om «fabrikkere i den

ne forbindelse?

Av motor«fabrikkere er her ik

ke nogen masse, om der end er

flere end nok. Av mindre verk

steder som i ledige stunder har

heskjæftiget sig med og som av

og til beskjæftiger sig med freni

stilling av en eller anden motor

findes der utallige, og av disse vil

der altid komme 131 at findes en

god del. Man kan rationallsere,

man kan slutte sig sammen, man

kan omorganisere saa meget man

bare vil, men man vil altid komme

til at se motorer fremstillet her og

der bortover av en eller anden

haandverksmester. Det vil altid

komme til at bli saa, og dette er

ikke andet end naturlig. Kyst

strækningen er som professoren

sier lang, fiskerne trænger hjælp

av mékanikere, disse har nedsat

sig og nedsætter sig rundt om

kring paa passende steder, vet at

der kan sælges nogen motorer nu

og da, interesserer sig for motorer,

begynder at bygge en motor i den

stille tid og faar den solgt til ven

ner og bekjendte. Dette vil han

saa fortsætte med leilighetsvis,

hvis' han kan finde en kjøper, og

en kjøper finder han nok altid nu

og da.

Jeg er enig med professoren i,

at det selvfølgelig er av den stør

ste betydning, nationaløkonomisk

set, at de der bruker motorer skaf

fer sig saadanne som staar saa høit

som mulig med hensyn til drifts

omkostninger, men det er dog ikke

ene og alene dette det kommer an

paa. En motors skikketbet som

fiskebaatmotor, driftssikkerhet og

levedyktighet er betydeligere fak

torer. Jeg forstaar professorens

foredrag derhen, at han interesse

rer sig særlig meget for de kom

pressorløse dieselmotorer, som har

den fordel at de bruker endel min

dre brændstof end de nuværende

eksisterende beste raaoljemotorer.

At disse skulde egne sig synder

lig for den norske fisker er dog

fremdeles mere end ivilsomt. No

gen erfaring fra vore forhold at

bygge paa har man endnu ikke og vil nok ikke paa længe kunne faa,

saa der skal nok fremdeles meget

arbeide til at faa norske fiskere til at indlate sig paa at indkjøpe en

saadan motor. Jeg erindrer saa