Isidor Nielsen: Forskjell mellom revisjoner

Fra MotorWiki
Hopp til navigering Hopp til søk
mIngen redigeringsforklaring
mIngen redigeringsforklaring
 
(3 mellomliggende revisjoner av samme bruker vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Norge Flagg.jpg|rammeløs|48x48px|høyre]]
[[Fil:Norge Flagg.jpg|rammeløs|48x48px|høyre]]
== Isidor Nielsen mek. Verksted ==


[[Fil:1903_Dan.jpg|thumb]]
[[Fil:1903_Dan.jpg|thumb]]
[[Fil:1905_Dan_petroleum.jpg|thumb]]
[[Fil:1905_Dan_petroleum.jpg|thumb]]
[[Fil:1907 Dan Isidor.png|alt=DAN Isidor Nielsen 1907|miniatyr|Reklame for DAN fra 1907]]
[[Fil:1908_isidor_nielsen.jpg|thumb]]
[[Fil:1908_isidor_nielsen.jpg|thumb]]
[[Fil:1915_Isidor.jpg|thumb]]
[[Fil:1915_Isidor.jpg|thumb]]
Linje 13: Linje 10:
[[Fil:1917_Dan_Isidor_Semi_Diesel.jpg|thumb]]
[[Fil:1917_Dan_Isidor_Semi_Diesel.jpg|thumb]]
[[Fil:danmotor.jpg|thumb]]
[[Fil:danmotor.jpg|thumb]]
== Isidor Nielsen mek. Verksted ==
== Artikkel om Isidor Nielsen i Teknisk Ukeblad 1914 ==
Isidor Nielsens mek. verksted, Trondhjem,
utstilte blandt annet:
1 17 HK encyl. Dan motor
1 28 HK tocyl. Dan motor
1 4 HK encyl. Danette motor
1 7 HK encyl. Danette motor
»Dan« motoren betegnes av firmaet som semidieselmotor. Denne betegnelse er dog vel neppe korrekt, da motoren er glødehodemotor.
Den har imidlertid flere av semidiesel-motorens fordeler. Den arbeider saaledes uten vandindsprøitning og med forholdsvis langsom, ikke eksplosionsartet forbrænding.
Motoren har tidligere været beskrevet her i bladet og er en av vore ældste motortyper. Saavidt vi kunde se har motoren ikke forandret sig meget siden den blev utførlig omtalt i 1907.
Billedet (fig. 8) gir et godt indtryk av motorens ydre, og paa fig. 9 sees en snittegning av maskinen. Arbeidsmaaten er følgende:
Ved begyndelsen av hvert sugeslag sprøites en straale petroleum ind i topstykket, petroleumen fordamper straks og en del av petroleumsdampen trænger ved sugningen gjennem den trange hals ind i cylinderen og blander sig med den indsugede luft i denne. Naar stemplet gaar tilbake og komprimerer luften, vil denne trykkes ind i topstykket og yderligere blande sig med de derværende petroleumsdampe. Blandingen vil straks antændes mot topstykkets glødende vægger men paa grund av den smale hals vil forbrændingen ikke forplante sig til cylinderrummet, fordi den under kompressionen indstrømmende lufts hastighet er større end flammens forplantningshastighet.
Ved enden av slaget derimot naar indstrømningen ophører, kan forbrændingen forplante sig videre i cylinderen, saa hele blandingen antændes netop i det øieblik stemplet vender. Den trange hals regulerer altsaa tændingen, saa denne ikke foregaar for tidlig. Omkring topstykket er en støpejernskapsel med hul for opvarmningslampen paa siden og paa toppen. Huset for indløps- og utløpsventilerne er lagt paa siden av cylinderen og støpt i ett med denne. Begge ventiler er styret, d.v.s.de aapnes og lukkes ved hjælp av knastskinner paa en mellemaksel, der ved skruehjul drives fra veivakslen med dennes halve omdreiningshastighet. Ventilerne har koniske sæter og trykkes mot disse ved hjælp av staalfjærer. Fra ventilhuset fører en kanal ind til cylinderen, Ventilhuset er vandkjølet. En vanlig plungerpumpe som drives fra mellemakslen ved eksenter, skaffer tilstrækkelig kjølevand. Regulatoren er anbragt paa enden av mellemakslen og har en knast som slaar til petroleumspumpen, saaat denne trykker et bestemt kvantum petroleum gjennem et indsprøitningsmundstykke ind i topstykket. Dette mundstykke er vist i detalj. Det. bestaar av et vinkelformet rør, som i den ene ende slutter som en spids, hvori et fint hul. Til den anden ende paaskrues røret fra pumpen, og her findes anbragt en fjærbelastet tilbakeslagsventil. Mundstykket fæstes ikke direkte paa det glødende topstykke, men til en vandkjølet plate som skrues til topstykket. Herved holdes mundstykket koldt, saaat ikke petroleumen fordamper. Da der ofte vil sætte sig sot og smuds i det fine hul der maa rensesved en tynd naal, er mundstykket spændt fast ved hjælp av en skrue som er anbragt paa et tverstykke, saa den letvint og hurtig kan spændes løs. Indsprøitningsmund-stykkets spids med det fine hul er utskiftbar. Petroleumspumpen er en plungerpumpe med suge- og trykventil. Stemplet dannes av en staalstang som er forlænget et godt stykke utenfor pakningsboksen og som ved hjælp av en fjær stadig trykkes ut mot en lænkestang, hvorpaa er anbragt en trinse som træffes av knasten paa regulatoren.
Stemplet skyves derved ind, mens fjæren driver det tilbake igjen naar knasten har passeret. Ved hjælp av en eksentrisk arm hvorimot lænken trykkes, kan pumpens slaglængde reguleres. Regulatoren bestaar av en støpejernskapsel, inde i hvilken de to regulatorvegter er anbragt, svingbare om tapper fæstet til kapselens bund. Begge vegter. er forbundet ved en lænke der paavirkes av en fjær, som hindrer vegtene i at slaa ut ved normal hastighet.
I den ene regulatorvegt er et spor hvori et glidestykke, forsynet med en tap som styres radielt i et spor i kapselens bund. Tappen er fæstet til knasten, der bevæger pumpen. Stiger omdreiningstallet over det normale, slaar vegtene ut. Glidestykket forstilles derved radielt utover og trækker derved knasten ned mot centrum. Pumpen faar mindre slag, eller knasten trækkes saa langt ind at den overhodet ikke træffer trinsen. Ved normal hastighet indtager knasten atter sin oprindelige stilling. Samme slags regulator findes paa de fleste danske motorer. »Danette«motoren (fig. 10) ligner i hovedsaken »Dan«motören, men er lettere og noget enklere bygget. Den er specielt beregnet for smaabaater, som den ogsaa egner sig godt for paa grund av sin ringe vegt.
[[Fil:1914 Fig 8 - Dan motor.png|alt=Figur 8 - Dan motor|ingen|miniatyr|212x212pk|Figur 8 - Dan motor]]
[[Fil:1914 Fig 9 - Dan motoren.png|alt=Figur 9 - Dan motoren|ingen|miniatyr|150x150pk|Figur 9 - Dan motoren]]
[[Fil:1914 Fig 10 - Danette.png|alt=Figur 10 - Danette|ingen|miniatyr|229x229pk|Figur 10 - Danette]]


== Referanser ==
== Referanser ==

Nåværende revisjon fra 5. des. 2024 kl. 21:55

Norge Flagg.jpg
1903 Dan.jpg
1905 Dan petroleum.jpg
DAN Isidor Nielsen 1907
Reklame for DAN fra 1907
1908 isidor nielsen.jpg
1915 Isidor.jpg
1916 Dan Isidor.jpg
1917 Dan.jpg
1917 Dan Isidor Semi Diesel.jpg
Danmotor.jpg

Isidor Nielsen mek. Verksted

Artikkel om Isidor Nielsen i Teknisk Ukeblad 1914

Isidor Nielsens mek. verksted, Trondhjem,

utstilte blandt annet:

1 17 HK encyl. Dan motor

1 28 HK tocyl. Dan motor

1 4 HK encyl. Danette motor

1 7 HK encyl. Danette motor

»Dan« motoren betegnes av firmaet som semidieselmotor. Denne betegnelse er dog vel neppe korrekt, da motoren er glødehodemotor.

Den har imidlertid flere av semidiesel-motorens fordeler. Den arbeider saaledes uten vandindsprøitning og med forholdsvis langsom, ikke eksplosionsartet forbrænding.

Motoren har tidligere været beskrevet her i bladet og er en av vore ældste motortyper. Saavidt vi kunde se har motoren ikke forandret sig meget siden den blev utførlig omtalt i 1907.

Billedet (fig. 8) gir et godt indtryk av motorens ydre, og paa fig. 9 sees en snittegning av maskinen. Arbeidsmaaten er følgende:

Ved begyndelsen av hvert sugeslag sprøites en straale petroleum ind i topstykket, petroleumen fordamper straks og en del av petroleumsdampen trænger ved sugningen gjennem den trange hals ind i cylinderen og blander sig med den indsugede luft i denne. Naar stemplet gaar tilbake og komprimerer luften, vil denne trykkes ind i topstykket og yderligere blande sig med de derværende petroleumsdampe. Blandingen vil straks antændes mot topstykkets glødende vægger men paa grund av den smale hals vil forbrændingen ikke forplante sig til cylinderrummet, fordi den under kompressionen indstrømmende lufts hastighet er større end flammens forplantningshastighet.

Ved enden av slaget derimot naar indstrømningen ophører, kan forbrændingen forplante sig videre i cylinderen, saa hele blandingen antændes netop i det øieblik stemplet vender. Den trange hals regulerer altsaa tændingen, saa denne ikke foregaar for tidlig. Omkring topstykket er en støpejernskapsel med hul for opvarmningslampen paa siden og paa toppen. Huset for indløps- og utløpsventilerne er lagt paa siden av cylinderen og støpt i ett med denne. Begge ventiler er styret, d.v.s.de aapnes og lukkes ved hjælp av knastskinner paa en mellemaksel, der ved skruehjul drives fra veivakslen med dennes halve omdreiningshastighet. Ventilerne har koniske sæter og trykkes mot disse ved hjælp av staalfjærer. Fra ventilhuset fører en kanal ind til cylinderen, Ventilhuset er vandkjølet. En vanlig plungerpumpe som drives fra mellemakslen ved eksenter, skaffer tilstrækkelig kjølevand. Regulatoren er anbragt paa enden av mellemakslen og har en knast som slaar til petroleumspumpen, saaat denne trykker et bestemt kvantum petroleum gjennem et indsprøitningsmundstykke ind i topstykket. Dette mundstykke er vist i detalj. Det. bestaar av et vinkelformet rør, som i den ene ende slutter som en spids, hvori et fint hul. Til den anden ende paaskrues røret fra pumpen, og her findes anbragt en fjærbelastet tilbakeslagsventil. Mundstykket fæstes ikke direkte paa det glødende topstykke, men til en vandkjølet plate som skrues til topstykket. Herved holdes mundstykket koldt, saaat ikke petroleumen fordamper. Da der ofte vil sætte sig sot og smuds i det fine hul der maa rensesved en tynd naal, er mundstykket spændt fast ved hjælp av en skrue som er anbragt paa et tverstykke, saa den letvint og hurtig kan spændes løs. Indsprøitningsmund-stykkets spids med det fine hul er utskiftbar. Petroleumspumpen er en plungerpumpe med suge- og trykventil. Stemplet dannes av en staalstang som er forlænget et godt stykke utenfor pakningsboksen og som ved hjælp av en fjær stadig trykkes ut mot en lænkestang, hvorpaa er anbragt en trinse som træffes av knasten paa regulatoren.

Stemplet skyves derved ind, mens fjæren driver det tilbake igjen naar knasten har passeret. Ved hjælp av en eksentrisk arm hvorimot lænken trykkes, kan pumpens slaglængde reguleres. Regulatoren bestaar av en støpejernskapsel, inde i hvilken de to regulatorvegter er anbragt, svingbare om tapper fæstet til kapselens bund. Begge vegter. er forbundet ved en lænke der paavirkes av en fjær, som hindrer vegtene i at slaa ut ved normal hastighet.

I den ene regulatorvegt er et spor hvori et glidestykke, forsynet med en tap som styres radielt i et spor i kapselens bund. Tappen er fæstet til knasten, der bevæger pumpen. Stiger omdreiningstallet over det normale, slaar vegtene ut. Glidestykket forstilles derved radielt utover og trækker derved knasten ned mot centrum. Pumpen faar mindre slag, eller knasten trækkes saa langt ind at den overhodet ikke træffer trinsen. Ved normal hastighet indtager knasten atter sin oprindelige stilling. Samme slags regulator findes paa de fleste danske motorer. »Danette«motoren (fig. 10) ligner i hovedsaken »Dan«motören, men er lettere og noget enklere bygget. Den er specielt beregnet for smaabaater, som den ogsaa egner sig godt for paa grund av sin ringe vegt.

Figur 8 - Dan motor
Figur 8 - Dan motor
Figur 9 - Dan motoren
Figur 9 - Dan motoren
Figur 10 - Danette
Figur 10 - Danette

Referanser


Tilbake til oversikt over Norske motorfabrikanter


Første bidrag 24. apr. 2015 kl. 06:37