Norsk motorindustri idag
En ordveksling i 1928 mellom W. Gulowsen og R. Lutz.
Norsk motorindustri idag.
Et svar fi! professor Lutz
fra ingeniør W. Gulowsen.
Den der læser det foredrag som professor Lutz har holdt i Bergen ved Fiskerlandsmøtet iaar sitter utvilsomt igjen med det indtryk, at sandelig staar det daarlig til her i landet med norsk motorindustri, og sandelig staar det daarlig til med fiskerne hvad deres forstand paa motorer angaar. Da forholdet imidlertid efter min mening er det motsatte av hvad professor Lutz gir uttryk for, maa det være tillat at fremkomme med endel bemerkninger.
I begyndelsen av sit foredrag fortællér professoren, at der findes 16,600 motorfarkoster her i landet og at den aarlige nybestil
ling av motorer skulde svare til
ca. 1600 motorer pr. aar til et be
løp av ca. 8 millioner kroner.
Antallet av farkoster kan vel
være riktig nok, men tallet for
den aarlige utbytning er flere gan
ger for høiL Det maa erindres, at
en ikke ringe del av de medregne
de farkoster er smaa baater med
bensinmotorer og endvidere at
mange av disse er bygget og har
faat motorer indsat i de senere
aar. Naar man saa ogsaa er op
merksom paa, at fiskerne i det
uendelige reparerer sine gamle
maskiner — man har jo mangfol
dige eksempler paa at motorer paa
optil 25 aar fremdeles er i bruk —
saa vil nok de millioner hvorfor
der kjøpes nye motorer ikke kun
ne sættes til 8, men tallet maa re
duseres ganske betydelig.
Professoren nævner i sit fore
drag konkurransen fra utlandet og
mener at der sælges altfor mange
utenlandske motorer i Norge, hvad
selvfølgelig ogsaa til en viss grad
er tilfældet. Konkurransen med
de utenlandske fabrikker var, til
trods for at her neppe burde sæl
ges en eneste utenlandsk motor,
betraktelig større før og under
krigen end den i øieblikket er.
Saa længe den norske krone stod
lavt i forhold til engelske pund
faldt konkurransen med utlandet
helt bort, og de norske kjøpere ærte sig at forstaa, atman i Norge
ikke alene kunde lave motorer
som stod fuldt paa høide men i
mange retninger ogsaa stod langt
over de gamle utenlandske mer
ker. Efterat kronen kom op i pari,
er dette forhold igjen delvis for
rykket paa grund av utenlandske
fabrikkers billigere produktions
evne. Det eiendommelige er dog, at
det nu særlig er nye merker som
kastes ind paa markedét og det til
spotpris.
Denslags eiendommelige uttalet
ser som. professoren kommer med
i begyndelsen av sit foredrag, at
her kan sælges for 8 millioner kro
ner om aaret, gjør selvfølgelig sit
til at utenlandske motorfabrikker
indbilder sig at det norske marked
er ubegrænset stort, og for saa at
komme ind kastpr de sine motorer
ind i konkurransen her til priser
som er ganske umulige. Mange
norske kjøpere er desværre end
nu ikke kommet længere end at de
kjøper en hvilkensomhelst motor,
naar den bare koster nogen hun
drede kroner mindre i indkjøp end
en anden. For saa mangen fisker
er det saa, at det han kan spare
ind paa en motors kjøpesum, det
er av en betydelig større viktighet
for ham end om han ved at betale
noget mere kan faa en motor som
han vet er bedre konstruert og
mere økonomisk i drift. Jeg er
enig med professoren i at denne
opfatning er feil, men dette er en
opfatning som overordentlig van
skelig lar sig bringe ut av mangen
en fiskers sind.
Professor Lutz fortæiier os i
sit foredrag, at det er 125 motor
fabrikker i Norge. Hvorfor skal
man snakke om «fabrikkere i den
ne forbindelse?
Av motor«fabrikkere er her ik
ke nogen masse, om der end er
flere end nok. Av mindre verk
steder som i ledige stunder har
heskjæftiget sig med og som av
og til beskjæftiger sig med freni
stilling av en eller anden motor
findes der utallige, og av disse vil
der altid komme 131 at findes en
god del. Man kan rationallsere,
man kan slutte sig sammen, man
kan omorganisere saa meget man
bare vil, men man vil altid komme
til at se motorer fremstillet her og
der bortover av en eller anden
haandverksmester. Det vil altid
komme til at bli saa, og dette er
ikke andet end naturlig. Kyst
strækningen er som professoren
sier lang, fiskerne trænger hjælp
av mékanikere, disse har nedsat
sig og nedsætter sig rundt om
kring paa passende steder, vet at
der kan sælges nogen motorer nu
og da, interesserer sig for motorer,
begynder at bygge en motor i den
stille tid og faar den solgt til ven
ner og bekjendte. Dette vil han
saa fortsætte med leilighetsvis,
hvis' han kan finde en kjøper, og
en kjøper finder han nok altid nu
og da.
Jeg er enig med professoren i,
at det selvfølgelig er av den stør
ste betydning, nationaløkonomisk
set, at de der bruker motorer skaf
fer sig saadanne som staar saa høit
som mulig med hensyn til drifts
omkostninger, men det er dog ikke
ene og alene dette det kommer an
paa. En motors skikketbet som
fiskebaatmotor, driftssikkerhet og
levedyktighet er betydeligere fak
torer. Jeg forstaar professorens
foredrag derhen, at han interesse
rer sig særlig meget for de kom
pressorløse dieselmotorer, som har
den fordel at de bruker endel min
dre brændstof end de nuværende
eksisterende beste raaoljemotorer.
At disse skulde egne sig synder
lig for den norske fisker er dog
fremdeles mere end ivilsomt. No
gen erfaring fra vore forhold at
bygge paa har man endnu ikke og vil nok ikke paa længe kunne faa,
saa der skal nok fremdeles meget
arbeide til at faa norske fiskere til at indlate sig paa at indkjøpe en
saadan motor. Jeg erindrer saa