Revue over norske motorfabriker - Sideversjonshistorikk

Toro Andersen på 4. aug. 2026 kl. 20:19

2026-08-04T20:19:22Z

@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 Dette firma, der indehaves af de to brødre C. A. og F. E. Christensen (Carl og Einar Chr.), begyndte allerede i 1897 en mindre mekanisk bedrift i et lidet lokale i Storgaden, hvor de nærmest lagde an paa værksteddrift og reparationsarbeide, men desuden ogsaa fabrikation af ventilationsvifter af egen forbedret konstruktion.
-Begge brødrene, hvis far var smed og mekaniker, og hos hvem de allerede fra ungdommen af havde erhvervet
+Begge brødrene, hvis far var smed og mekaniker, og hos hvem de allerede fra ungdommen af havde erhvervet praktiske kundskaber, opholdt sig forud samtidig i Amerika i flere aar, gjennem hvilke de ved arbeide i større fabriker fik en meget alsidig uddannelse i den mekaniske industri, specielt da kjendskab til explosionsmotoren, og især gasolin- og benzinmotoren. som nu omtrent er eneraadende derover. Efter hjemkomsten begyndte de alt saa sin forretning med omtrent fire tomme hænder — ja, nogle dollars havde de vel spart sig op, men hvad var det til kostbare maskiner og værktøi? Men med jevn flid, personligt arbeide, nøisomhed og fremfor alt friskt mod og tro paa fremtiden gik det snart fremover, saa de i 1899 tilflyttede større arbeidslokaler i Pilestrædet nr. 45, og her tog de da foruden cycle-arbeide ogsaa fabrikation af motorer op som gren af forretningen; ved siden heraf kan mærkes, at de her begyndte at arbeide maskiner for projektilfabrikation, ligesom firmaet ogsaa har befattet sig med maskiner og hele anlæg af grene under- tobaksfabrikationen (for Conrad Langaard). De havde da allerede været de første, som personlig installerte amerikanske importerede motorer i Kristiania, og med den erfaring, de havde i disse, var det naturligt, at de lagde amerikanske motorer til grund for sin konstruktion, fornemlig da Lozier og Bridgeport-motoren, og denne deres og første norsk fabrikerede motor fik navnet «Stabil». Denne har nu, forbedret som den er ved kjendskab til deres mangler efter experimenter og indvundne erfaringer, — ikke svært meget tilfælles med dens forbilleder; Brødr. Christensen har da ogsaa flere patenter paa forbedringer saavel ved tændingen som ved forgaseren. Specielt denne sidste har de erlagt meget arbeide 'Jfr paa at faa i saadan effekt, at den kan regulere tilførselen aldeies efter ønske i grader fra fuldeste fart og til helt sagte, d. v. s. at motoren kan arbeide uhindret a f propellerens modstand og derunder forbruge kun forholdsmæssig meget li det brændsel; hvad dette har at betyde i manøvrerevne, baade for lystbaade og kanske mer for fiskerflaaden, kan man vel forstaa uden nærmere 3. h.k. benzinmotor ,,stabil" forklaring.
 Det tog for Brødr. Christensen hele 5 aar til experimenter og forsøg, før de i 1904 sendte ud sine to første benzinmotorer. En af disse, begge 6 hk. motorer, installerte de selvfølgelig i sin egen 30 fods baad — som reklamemotorer, — og den gjorde senere turen rundt kysten til Bodø; uden at være prøvet i nogen effektiv bremse blev motoren sat i en baad pintseaften og gjorde saa sin prøvetur lige til Sandefjord uden nogensomhelst ugreie. Den anden havnet hos østlandske fiskeriselskabs formand, apotheker Hegge i Langesund og er vistnok kjendt, som den i aarrækker har færdedes i passager trafik paa Brevik—Langesundsruten, og som en aldrig svigtende maskine.

Toro Andersen på 3. aug. 2026 kl. 20:49

2026-08-03T20:49:02Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. aug. 2026 kl. 20:49
Linje 23:		Linje 23:

	I næste numer skal vi behandle et andet norsk fabrikat.		I næste numer skal vi behandle et andet norsk fabrikat.
			----Det er os kjært idag at kunne fortsætte den under denne overskrift paabegyndte artikkelrække paa norsk industris omraade, idet det er os magtpaaliggende at holde bladets læsere å jour med, hvad der her i Norge er oparbeidet av godt og gedigent.

			Vi tar da idag for os et firma, som vistnok var det første, der startede helt norsk fabrikvirksomhed med explosionsmotorer, nemlig Brødr. Christensen i Christiania.

			Dette firma, der indehaves af de to brødre C. A. og F. E. Christensen (Carl og Einar Chr.), begyndte allerede i 1897 en mindre mekanisk bedrift i et lidet lokale i Storgaden, hvor de nærmest lagde an paa værksteddrift og reparationsarbeide, men desuden ogsaa fabrikation af ventilationsvifter af egen forbedret konstruktion.

			Begge brødrene, hvis far var smed og mekaniker, og hos hvem de allerede fra ungdommen af havde erhvervet

			praktiske kundskaber, opholdt sig forud samtidig i Ame

			rika i flere aar, gjennem hvilke de ved arbeide i større

			fabriker fik en meget alsidig uddannelse i den mekaniske

			industri, specielt da kjendskab til explosionsmotoren, og

			især gasolin- og benzinmotoren. som nu omtrent er ene

			raadende derover. Efter hjemkomsten begyndte de alt

			saa sin forretning med omtrent fire tomme hænder — ja,

			nogle dollars havde de vel spart sig op, men hvad var

			det til kostbare maskiner og værktøi? Men med jevn flid,

			personligt arbeide, nøisomhed og fremfor alt friskt mod

			og tro paa fremtiden gik det snart fremover, saa de i

			1899 tilflyttede større arbeidslokaler i Pilestrædet nr. 45,

			og her tog de da foruden cycle-arbeide ogsaa fabrikation

			af motorer op som gren af forretningen; ved siden heraf

			kan mærkes, at de her begyndte at arbeide maskiner for

			projektilfabrikation, ligesom firmaet ogsaa har befattet

			sig med maskiner og hele anlæg af grene under-tobaks»-

			fabrikationen (for Conrad Langaard). De havde da alle

			rede været de første, som personlig installerte amerikanske

			importerede motorer i Kristiania, og med den erfaring,

			de havde i disse, var det naturligt, at de lagde amerikanske

			motorer til grund for sin konstruktion, fornemlig da Lozier

			og Bridgeport-motoren, og denne deres og første norsk

			fabrikerede motor fik navnet «Stabil». Denne har nu, for

			bedret som den er ved kjendskab til deres mangler efter

			experimenter og indvundne erfaringer, — ikke svært

			meget tilfælles med dens forbilleder; Brødr. Christensen

			har da ogsaa flere patenter paa forbedringer saavel ved tændingen som ved forgaseren. Specielt denne sidste har de Mr

			lagt meget arbeide 'Jfr paa at faa i saadan effekt, at den kan regulere tilførselen aldeies efter ønske i grader fra fuldeste fart og til helt sagte, d. v. s. at motoren kan arbeide uhindret

			a f propellerens mod

			stand og derunder forbruge kun forholdsmæssig meget li det brændsel; hvad dette har at betyde i manøvrerevne, baade for lystbaade og kanske mer for fiskerflaaden, kan man vel forstaa uden nærmere 3. h.k. benzinmotor ,,stabil" forklaring.

			Det tog for Brødr. Christensen hele 5 aar til experimenter og forsøg, før de i 1904 sendte ud sine to første benzinmotorer. En af disse, begge 6 hk. motorer, installerte de selvfølgelig i sin egen 30 fods baad — som reklamemotorer, — og den gjorde senere turen rundt kysten til Bodø; uden at være prøvet i nogen effektiv bremse blev motoren sat i en baad pintseaften og gjorde saa sin prøvetur lige til Sandefjord uden nogensomhelst ugreie. Den anden havnet hos østlandske fiskeriselskabs formand, apotheker Hegge i Langesund og er vistnok kjendt, som den i aarrækker har færdedes i passager trafik paa Brevik—Langesundsruten, og som en aldrig svigtende maskine.

			Siden har forretningen langsomt men sikkert skredet fremad. Hovedvægten lagdes imidlertid paa fabrikation af motorer af den sværere type, brugsmotoren, medens naturligvis ogsaa en stor del af de mindre størrelser solgtes til lystbaade.

			Medens motoren «Stabil» saaledes lidt efter lidt erobret sig sin position, traadte firmanavnet Brødr. Christensen noget mere i baggrunden. Af rent praktiske grunde, for seiv at kunne ofre sig helt ud for den omhyggelige og ansvarsfulde fabrikation, forbandt de sig nemlig med a/s. «Motorcompaniet,» som paatog sig merkantilt at exploitere deres motorer. I ca. 3 aar vedvarte dette for hold, hvorefter Brødr. Christensen tog op den selvstændige ledelse af fabrikens forhandling, samtidig med at de begyndte at fæste sig mere ved den betydning, motoren kunde faa som lystbaaclmotor. Allerede nogen tid i forveien havde brødrene knyttet sin ældste broder ingeniør P. Aug. Christensen, til sig som chef for konstruktions og modelafdelingen, og med udvidet personale gik man igang med nye konstruktioner af flercylindrede motorer.

			Nævnes kan det, at den første norske flercylindrede motor leverte firmaet til afdøde generalkonsul Rasmus Langaards M/yacht «Ra,» nemlig en 3-cylindret 24 hk., som blev særdeles anerkjendende omtalt. Men vigtigere er det, at firmaet i de senere aar har konstrueret og fabrikeret en type af lettere motorer ved siden af de tidligere, saaledes at de nu staar rustet med en motortype, der menes at kunne konkurrere med hvilkensomhelst lystbaad motor. Den nu forbedrede motor «-Original Stabil» skal nu kunne tilfredsstille kravene til en førsteklasses lyst baadmotor, først og fremst paa grund af solid og nøiagtig arbeide, dernæst at dens totakts-system er saameget lettere og greiere at behandle for en ikke-fagmand; og hvormange motorfolk er «fagmænd», medmindre de har en udlært mekaniker som maskinist?

			Motoren er ingen saakaldt racemotor, skjøndt der naturligvis er fuld adgang til at faa den op i baade 800 og 900 omdreininger, men fordi motoren anvender lavspændt ligestrøms tænding; de nyeste konstruktioner af de enkelt- og flercylindrede «Stabil»-motorer tænder ved tørre batterier og «magneto,» (bosch) der drives ved kjæde med samme antal omdreininger som motoren. Vi spurgte ved leilighet firmaets hovedchef, hr. Carl Christensen, om hans fabrik havde faaet anerkjendelse ved udstillinger. Med vanlig beskedenhed oplyste han, at han vistnok havde faaet nogle medaljer i Risør og Bergen, men han lagde ikke megen vægt paa sligt. De store fabriker, som havde kapital nok, laved «udstillingsgods,» mente han, og har man saa en medalje — guld eller sølv — saa faar man en til; desuden er der sjelden retfærdighed, «for Stabil skulde nu havt kongepokalen i Bergen, da» — sa han. Hvorom alting er, saa er det et betydeligt fremskridt for norsk industri, som dette firma har irettelagt. Fra Pilestredets forholdsvis beskedne værksted flyttede de ind i Øvre Voldgade 11 («Morgenbladets» gamle lokaler) og har der nu kjelderetage med metalstøberi, hvor alt af den slags til driften formes og støbes; to hele etager til værksteddrift, monteret med nutidens fineste maskiner; lagerrum og expeditionslokaler, samt .endnu en etage til forretningskontorer, tegnekontor og chefsbolig; for chefen vil helst fra næreste hold vaage over bedriftens sikre gang.

			Da den yngste broder i de senere aar har været sygelig, hviler nu hele forretningens mekaniske og merkantile maskineri paa hr. Carl Christensens skuldre. Det er vjstnok ikke saa let for en motorfabrik at arbeide uden eget jernstøberi, og dertil er der jo ikke adgang oppe i Voldgaden. Firmaet har hidtil ordnet sig med forbindelse med et førsteklasses støberi, saa det nu virker tilfredsstillende.

			Firmaet har naturligvis ogsaa leveret fuldt færdige motorbaade, byggede ved forskjellige baadbyggerier, til dels ogsaa efter egne tegninger; men denne forretningsgren har Brødr. Christensen viet mindre opmerksomhed, da den beslaglægger mere tid end de finder lønsomt. Af større leverancer, som firmaet har utført til tilfredshed kan nævnes flere motorer til Kristiania, Trondhjems og Haugesunds havnevæsen, ligesaa til flere af fyrvæsenets og toldvæsenets skøiter, til militæretaten, til Bergenske D/s. selskab osv. Til Danmark, Rusland, England, Tyskland har de leveret motorer, ja et par er endog gaaet helt til Kuba.

			I fabriken sysselsættes nu fast 35 mand i de forskjellige stillinger. Som installatører reiser omkring stadig 4 —5 af de dygtigste montører man har kunnet opdrive;

			«vi har gudskelov ikke hidtil havt synderlige reparationer, der kan tilskrives feil i montering,» siger Christensen, «er der feil, saa er det altid daarligt stel paa grund af ustel og skjødesløs behandling.»

			Og det er igrunden sandt. Naar vi gaar igjennem værkstederne og ser, hvorledes de svære maskiner arbeider med minutiøs nøiagtighed i ti-tyvendedelen af en milimeter, ser disse maskiner fint pudset, oliet og smurt til behov, aldrig svigtende for den kyndige arbeider, — og vi saa ser en baadmotor vanskjøttet i den første den bedste lystbaadeiers hænder; er det saa noget rart i, at man klager over, at «tøf-tøfferne» er upaalidelige? Trods dette ser brødrene Christensen lyst paa fremtiden for mo-torer i vort land. «Men det amerikanske andenklasses — gods, som for billig penge sendes over til os, skulde vi være fri for; hjemme i eget land betaler de nemlig for førsteklasses varer mere end dobbeit, — saa kan det nok lønne sig at exportere. Og saa disse smaa blikspanna, som indenlands føres paa markedet, uf!»

			Og vi er enig med Brødr. Christensen i det.
	[[Kategori:Teknisk]]		[[Kategori:Teknisk]]

Toro Andersen: /* Eksplosions-kraftmaskiner, (del 2) */

2026-08-03T19:57:04Z

Eksplosions-kraftmaskiner, (del 2)

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. aug. 2026 kl. 19:57
Linje 24:		Linje 24:
	I næste numer skal vi behandle et andet norsk fabrikat.		I næste numer skal vi behandle et andet norsk fabrikat.

	~~== Eksplosions-kraftmaskiner, (del 2) ==~~
	~~'''Gasmotorer, petroleumsmotorer, benzinmotorer, gasolinmotorer osv.'''~~

	~~Fortsættelse fra nr. 1.~~

	Firetaktsmotorer saavelsom totaktsmotorer bygges baade staaende og liggende, enkelt- og dobbeltvirkende, i tvilling- og tandemanordning. De to sidste former foretrækkes til maskiner med stor kraftydelse. Til hurtiggaaende og i særdeleshed til baadmotorer anvendes tre, fire eller flere cylindre. Mindre og middels store maskiner udføres for det meste uden stempelstang, stemplet er saa langt, at det tillige kan tjene som krydshoved, d. v. s. forbindelsesstangen (raaden) griber direkte om krumtappen og en i stemplet indsat bolt (stempelbolt, stempelpinde). Et større antal stempelringe sørger for god tætning. Stempelringene udføres af støbejern, fjærende, smale og indskaarne direkte i stemplets omkreds. Til store maskiner er særskildt krydshoved nødvendigt, ligesaa foruden cylinder og ventilafkjøling ogsaa afkjøling af cylinderlaag og stempel. Kjølevandet føres fra og til gjennem den hule stempelstang. — Eksplosions-kraftmaskinernes hoveddimensioner kan beregnes efter nedstaaende formler, ligesom disse ogsaa kan tjene som kontrol og veiledning ved bedørnmelse af en færdig motor. Enkeltdele som tapper, aksler, koblinget osv. skal behandles senere.

	~~K = motorens effektive kraftydelse i HK~~

	~~F = stempelfladen i kvm.~~

	~~d — cylinderdiameteren i m.~~

	~~s = stempelslaget i m.~~

	~~n = antal omdreininger pr. minut.~~

	~~V = stempelslagvotumet i kubm. = 0.785 d2 s.~~

	~~W — e V den normalt indsugede gasmængde i kubm.~~

	~~L = det gunstigste luftbehov for 1 kubm., henholdsvis 1 kg. flydende brændstof i kubm.~~

	~~Cs = brændstofforbrug pr. time i kubm., henholdsvis kg. ved kraftydelse K.~~

	~~C = brændstofforbrug for effektiv hestekrafttime.~~

	~~H = brændstoffets hedeværdi for henholdsvis 1 kubm. gas eller 1 kg. flydende brændstof i calorier (varmeenheder — VE).~~

	~~e = stempelslagets volumetriske virkningsgrad.~~

	~~E — 631K / Cs H den økonomiske virkningsgrad.~~

	~~Pi = det indicerede stempeltryk i kg. pr. kvcm.~~

	~~Pm — det gjennemsnitlige udnytbare stempeltryk i kg. pr. kvcm.~~

	~~c = gjennemsnitlig stempelhastighed i m. pr. sek.~~

	~~Efter II. Guldner «-Das Entwerfen und Berechnen der ''Verbrennungsmotoren» er''~~

	~~K = Pm d2 s n / 1,15 og Pm = K / 33,3 F c~~

	~~Cs = 630841 K / H E ved firetakstmotorer.~~

	~~''Desuden ved gasformige brændstoffer er:''~~

	~~''K = A d2 s n''~~

	hvor d er cylinderdia meteren og s stempelslagets længde i m., n omdreiningsantal pr. minut, Pi er det gjennemsnitlige indicerede stempeltryk i kg. pr. kvcm. og e den volumetriske virkningsgrad. Værdien for A findes ogsaa i tabellen.

	Den gjennemsnitlige stempelhastighed i firetaktsmotorer er ved K = 2 5 10 20 30 50 100 HK c = 1,5 2,1 2,3 2,8 3,1 3,3 3,5 m. i sek., og stiger til over 4 m. i sek. ved meget store maskiner. Omstaaende tabel viser nogle tal med hensyn til brandstofforbrug, virkningsgrad osv., dog er ikke disse tal abso- lut konstante, men viser sig at variere noget ved forskjel- lige motortyper. Den volumetriske virkningsgrad ligger mellem 0,65 og 92 efter motorens hastighed og konstruktion. For omtrentlig at kunne bestemme en motors dimen- sioner og normalkraftydelse, kan nedstaaende formel og tabel efter H. Haeder tjene, da vardien A er udregnet i tabellen, vil beregningen falde let og enkel. Normalkraft- ydelsen K er beregnet at indeholde 15% kraftreserve, Som mun ser, vil en motors kraftydelse let kunne bestemmes ved at indsatte verdien for A i forannævnte formel K = A d s n. For de enkelte motortyper beskrives narmere, kan det muligens have interesse at se paa hoveddimensionerne paa mindre og middelstore lysgasmotorer, der er enkelt- virkende og arbeider i firetakt. I nedstaaende tabel er e den gjennemsnitlige stempelhastighed i m. pr. sekund, F den udnytbare stempelflade i kvem. Svinghjulets tyngde i kg. og de andre maal i mm. Fig. 1 og 2 viser et eksempel paa en almindelig liden gasmotors konstruktion Denne motortype bygges fra 6 til 40 HK. Cylindermantelen a kan udveksles. Ved at borttage stykket b, kan raadens langde forandres. e er stempelbolten. I eylinderhovedet d er anordnet en udstromningsventil (e) og en indstremningsventil (f). Over den sidste sidder blandingsventilen, bestaaende af gas- og luftventil. Begge bevages samtidig med indstromningsventilen, der ligesom udstromningsventilen bevages ved en knastskive i. Denne sidder paa en mellemaksel med halvt saa mange omdreininger som hovedakslen. Gasen strommer gjennem hanen m til blandingsventilen, medens luften suges ind gjennem roret n. Luften kan bremses eller stoppes med spjeldet o. Motorens hastighedsregulering fremkaldes ved at forandre ladningsmængden, idet indstrømningsventilen og blandingsventilen indstilles paa tilsvarende maade. Tændanordningen q sidder paa siden cylinderhovedet. Ved stangen r sætter akslen tændapparatets spole s i bevægelse, idet hagen t føres mod spolearmen % og danner derved kontakt, og en saakaldt overspinningsgnist fremkaldes af den elektriske strøm.

	[[Kategori:Teknisk]]		[[Kategori:Teknisk]]

Toro Andersen på 3. aug. 2026 kl. 19:31

2026-08-03T19:31:00Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. aug. 2026 kl. 19:31
Linje 1:		Linje 1:
	= Revue over norske motorfabriker =		= Revue over norske motorfabriker =
			Motoren virker nu baade tillands og tilvands, den er en naturlig drivkraft i kommunikationsvæsenet, og er uundvarlig i fabrikerne. Den tjener landbruket, og den tjener fiskerierne - den benytttes snart sagt i enhver praktisk virksomhet. Kaster man et blik paa statistiken, blir man slaaet av den rivende fremgang, som motorerne har hat i de senere aar. Et av de vigtigste omraader, hvor motorindustrien har gjort sig gjaldende og til og med hat en gjennemgripende indflydelse, er havfiskerierne. «Likesom dampmaskinen gjorde det mulig for storre sammenslutninger at utnytte havets vardier paa en rationel maate gjennem damptrawlere, saaledes er› - skrives der fra Danmark — «den lille, lette, billige og driftssikre moderne petroleumsmotor blit et allemandseie i ordets beste, demokratiske betydning›.

			Blandt norske motorfabrikanter kan navnes firmaet [[H.P. Andresen & Co\|A/S H. P. Andresen]] [[H.P. Andresen & Co\|& Co. mek vœrksted og jernstøperi, Kristiania]].

			De maskiner, der fremstilles sammesteds, sendes ut paa markedet under navn «Norrøna», og er denne kjendt over det hele land. H. P. Andresen startet, i 1904 en special avdeling for motorfabrikation. Siden den tid er bedriften stadig utvidet med henblik paa det stigende forbruk av motorer som driftsmaskiner. Firmaet har ogsaa en betydelig eksport, og er dets produkter en hæder for norsk industri.

			Fabrikens specialitet, motoren «Norrøna», fremstilles i 2 typer, A og B.

			Det system, der anvendes ved type A, er av ældre dato, og resultat av lang erfaring. Fabriken garanterer, at dens forgassere holder, saalænge der er noget av motoren tilbake. «Norrøna» type A. er en førbygget overmaate paalitelig maskine, som til skipsbruk fremstilles i størrelser fra 6 til 50 hk. og til stationært bruk fra 10 hk. og opover.

			Disse maskiner er forsynet med saakaldt «lampetænding» samt tændstift. Fabriken benytter saaledes ikke de almindelige glødehoder, idet disse trænger længere opfyring og saaledes av mange findes mindre praktiske end tændstiften.

			Type A. forsynes fra nu av med en enestaaende effektiv regulator, der hitfører et rimeligt petroleumsforbruk. Fabriken har baseret sin fremstilling av denne motortype nærmest paa det stigende behov for svære bruksmaskiner.

			Norrona type B er en moderne og særdeles praktisk petroleumsmotor. Den er forsynet med elektrisk tænding. Det har været fabrikens formaal at fremskaffe en absolut manoverdygtig motor, som starter uten forutgaaende opfyring og som uten hensyn til belastning og omdreiningshastighed vedblivende holder sikker tænding. Motoren kan reguleres indtil en minimal hastighed uten tidsbegrensning, og der er hverken for fuld kraft eller liten hastighed tale om røk.

			Disse motorer blev paa fjoraarets utstilling i Kragero meget rosende omtalt og belonnedes med utstillingens guldmedalje.

			«Norsk fiskeritidende», bragte derefter i en artikel den nye motortype sin uforbeholdne anerkjendelse og lykonsket firmaet med denne betydningsfulde opdagelse paa motorgebetet. Det er en fornoielse at betragte hvordan disse maskiner arbeider. • Man starter med benzin og slaar kort efter over til petroleum, hvormed motoren arbeider til fuld- kommenhet. Norrona-motorerne er i sin helhet vandavkjolte, saaledes at der ikke spredes nogen generende varme. Alle vandledninger er av kobberror. Norrona-motorerne smores paa en likesaa enkel som effektiv maate, idet der ikke er andet at iagtta, end at fylde olje paa en central smorekop, hvorfra der forer ror til alle motorens bevagelige dele. Selv den storste Norrona kan med lethet startes av én mand Ved en sindrig mekanisme er der sorget for, at tilbakeslag ikke kan ske. I den senere tid er det lykkes firmaet at fremstille en lyddæmper, der fuldstændig borttar larmen fra motorens eksplosioner, og av hvilken man venter sig meget. Den tør komme vel med i denne tid, da der arbeides mere end nogensinde for iallefald at forringe den saa tidt paa klagede larm, som motorerne frembringer.

			Vi ønsker firmaet et fortsat godt og heldbringende virke til fordel for motorindustrien.

			I næste numer skal vi behandle et andet norsk fabrikat.

			== Eksplosions-kraftmaskiner, (del 2) ==
			'''Gasmotorer, petroleumsmotorer, benzinmotorer, gasolinmotorer osv.'''

			Fortsættelse fra nr. 1.

			Firetaktsmotorer saavelsom totaktsmotorer bygges baade staaende og liggende, enkelt- og dobbeltvirkende, i tvilling- og tandemanordning. De to sidste former foretrækkes til maskiner med stor kraftydelse. Til hurtiggaaende og i særdeleshed til baadmotorer anvendes tre, fire eller flere cylindre. Mindre og middels store maskiner udføres for det meste uden stempelstang, stemplet er saa langt, at det tillige kan tjene som krydshoved, d. v. s. forbindelsesstangen (raaden) griber direkte om krumtappen og en i stemplet indsat bolt (stempelbolt, stempelpinde). Et større antal stempelringe sørger for god tætning. Stempelringene udføres af støbejern, fjærende, smale og indskaarne direkte i stemplets omkreds. Til store maskiner er særskildt krydshoved nødvendigt, ligesaa foruden cylinder og ventilafkjøling ogsaa afkjøling af cylinderlaag og stempel. Kjølevandet føres fra og til gjennem den hule stempelstang. — Eksplosions-kraftmaskinernes hoveddimensioner kan beregnes efter nedstaaende formler, ligesom disse ogsaa kan tjene som kontrol og veiledning ved bedørnmelse af en færdig motor. Enkeltdele som tapper, aksler, koblinget osv. skal behandles senere.

			K = motorens effektive kraftydelse i HK

			F = stempelfladen i kvm.

			d — cylinderdiameteren i m.

			s = stempelslaget i m.

			n = antal omdreininger pr. minut.

			V = stempelslagvotumet i kubm. = 0.785 d2 s.

			W — e V den normalt indsugede gasmængde i kubm.

			L = det gunstigste luftbehov for 1 kubm., henholdsvis 1 kg. flydende brændstof i kubm.

			Cs = brændstofforbrug pr. time i kubm., henholdsvis kg. ved kraftydelse K.

			C = brændstofforbrug for effektiv hestekrafttime.

			H = brændstoffets hedeværdi for henholdsvis 1 kubm. gas eller 1 kg. flydende brændstof i calorier (varmeenheder — VE).

			e = stempelslagets volumetriske virkningsgrad.

			E — 631K / Cs H den økonomiske virkningsgrad.

			Pi = det indicerede stempeltryk i kg. pr. kvcm.

			Pm — det gjennemsnitlige udnytbare stempeltryk i kg. pr. kvcm.

			c = gjennemsnitlig stempelhastighed i m. pr. sek.

			Efter II. Guldner «-Das Entwerfen und Berechnen der ''Verbrennungsmotoren» er''

			K = Pm d2 s n / 1,15 og Pm = K / 33,3 F c

			Cs = 630841 K / H E ved firetakstmotorer.

			''Desuden ved gasformige brændstoffer er:''

			''K = A d2 s n''

			hvor d er cylinderdia meteren og s stempelslagets længde i m., n omdreiningsantal pr. minut, Pi er det gjennemsnitlige indicerede stempeltryk i kg. pr. kvcm. og e den volumetriske virkningsgrad. Værdien for A findes ogsaa i tabellen.

			Den gjennemsnitlige stempelhastighed i firetaktsmotorer er ved K = 2 5 10 20 30 50 100 HK c = 1,5 2,1 2,3 2,8 3,1 3,3 3,5 m. i sek., og stiger til over 4 m. i sek. ved meget store maskiner. Omstaaende tabel viser nogle tal med hensyn til brandstofforbrug, virkningsgrad osv., dog er ikke disse tal abso- lut konstante, men viser sig at variere noget ved forskjel- lige motortyper. Den volumetriske virkningsgrad ligger mellem 0,65 og 92 efter motorens hastighed og konstruktion. For omtrentlig at kunne bestemme en motors dimen- sioner og normalkraftydelse, kan nedstaaende formel og tabel efter H. Haeder tjene, da vardien A er udregnet i tabellen, vil beregningen falde let og enkel. Normalkraft- ydelsen K er beregnet at indeholde 15% kraftreserve, Som mun ser, vil en motors kraftydelse let kunne bestemmes ved at indsatte verdien for A i forannævnte formel K = A d s n. For de enkelte motortyper beskrives narmere, kan det muligens have interesse at se paa hoveddimensionerne paa mindre og middelstore lysgasmotorer, der er enkelt- virkende og arbeider i firetakt. I nedstaaende tabel er e den gjennemsnitlige stempelhastighed i m. pr. sekund, F den udnytbare stempelflade i kvem. Svinghjulets tyngde i kg. og de andre maal i mm. Fig. 1 og 2 viser et eksempel paa en almindelig liden gasmotors konstruktion Denne motortype bygges fra 6 til 40 HK. Cylindermantelen a kan udveksles. Ved at borttage stykket b, kan raadens langde forandres. e er stempelbolten. I eylinderhovedet d er anordnet en udstromningsventil (e) og en indstremningsventil (f). Over den sidste sidder blandingsventilen, bestaaende af gas- og luftventil. Begge bevages samtidig med indstromningsventilen, der ligesom udstromningsventilen bevages ved en knastskive i. Denne sidder paa en mellemaksel med halvt saa mange omdreininger som hovedakslen. Gasen strommer gjennem hanen m til blandingsventilen, medens luften suges ind gjennem roret n. Luften kan bremses eller stoppes med spjeldet o. Motorens hastighedsregulering fremkaldes ved at forandre ladningsmængden, idet indstrømningsventilen og blandingsventilen indstilles paa tilsvarende maade. Tændanordningen q sidder paa siden cylinderhovedet. Ved stangen r sætter akslen tændapparatets spole s i bevægelse, idet hagen t føres mod spolearmen % og danner derved kontakt, og en saakaldt overspinningsgnist fremkaldes af den elektriske strøm.

			[[Kategori:Teknisk]]

Toro Andersen: Ny side: = Revue over norske motorfabriker =

2026-08-03T19:07:52Z

Ny side: = Revue over norske motorfabriker =

Ny side

= Revue over norske motorfabriker =