Motorfabrikken Gideon - Sideversjonshistorikk

Toro Andersen: /* Artikkel fra Teknisk Ukeblad nr 4 - 1914 */

2024-12-06T18:16:03Z

Artikkel fra Teknisk Ukeblad nr 4 - 1914

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 6. des. 2024 kl. 18:16
Linje 98:		Linje 98:

	''Første bidrag 23. apr. 2015 kl. 17:21‎''		''Første bidrag 23. apr. 2015 kl. 17:21‎''
			[[Kategori:Artikkel]]

Toro Andersen: /* Referanser */

2024-12-05T21:29:55Z

Referanser

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 5. des. 2024 kl. 21:29
Linje 88:		Linje 88:

	== Referanser ==		== Referanser ==

			* Teknisk Ukeblad - 1914

	[[Norske_motorprodusenter\|Tilbake til oversikt over Norske motorfabrikanter]]		[[Norske_motorprodusenter\|Tilbake til oversikt over Norske motorfabrikanter]]

Toro Andersen på 5. des. 2024 kl. 21:29

2024-12-05T21:29:17Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 5. des. 2024 kl. 21:29
Linje 59:		Linje 59:
	[[Fil:1914 Figur 4 - Gideon.png\|alt=Figur4 Snitt gjennom toppstykke på Gideon, Brons motor\|ingen\|miniatyr\|150x150pk\|Figur4 Snitt gjennom toppstykke på Gideon, Brons motor]]		[[Fil:1914 Figur 4 - Gideon.png\|alt=Figur4 Snitt gjennom toppstykke på Gideon, Brons motor\|ingen\|miniatyr\|150x150pk\|Figur4 Snitt gjennom toppstykke på Gideon, Brons motor]]
	Disse ventiler er: en sugeventil, en utløpsventil, en brændstofventil og en starteventil for startning med trykluft. Samtlige ventiler med ventilhus er uttag-bare, saa at de hurtig kan ombyttes om det skulde vise sig at være nødvendig. Dette har den betydning at driftsforstyrrelser indskrænkes mest mulig. Ventilernes bevægelse styres av et eksenter som er anbragt forskyvbart paa en horisontal styreaksel, som ved indkapslet spiralhjul og en lodretstaaende mellemaksel drives fra veiven. Det anvendte eksenter er sammensat, hvorved en nøiagtig indstilling blir bedro sikret ond med flere enkelte eksentre. Cylinderlaaget er forenklet ved at starteventilen er benyttet som akselbærer for den aksel hvorom vippearmene bevæger sig. Pumperne er av normal konstruktion og drives fra den horisontale styreaksel, mens den lille luftkompressor som tjener for oppumpning av en trykluftsbeholder, for startning av motoren og for signalfløiten drives fra veivakslen og sættes ut av funktion naar det ønskede tryk er naadd.		Disse ventiler er: en sugeventil, en utløpsventil, en brændstofventil og en starteventil for startning med trykluft. Samtlige ventiler med ventilhus er uttag-bare, saa at de hurtig kan ombyttes om det skulde vise sig at være nødvendig. Dette har den betydning at driftsforstyrrelser indskrænkes mest mulig. Ventilernes bevægelse styres av et eksenter som er anbragt forskyvbart paa en horisontal styreaksel, som ved indkapslet spiralhjul og en lodretstaaende mellemaksel drives fra veiven. Det anvendte eksenter er sammensat, hvorved en nøiagtig indstilling blir bedro sikret ond med flere enkelte eksentre. Cylinderlaaget er forenklet ved at starteventilen er benyttet som akselbærer for den aksel hvorom vippearmene bevæger sig. Pumperne er av normal konstruktion og drives fra den horisontale styreaksel, mens den lille luftkompressor som tjener for oppumpning av en trykluftsbeholder, for startning av motoren og for signalfløiten drives fra veivakslen og sættes ut av funktion naar det ønskede tryk er naadd.


	Motoren der som nævnt er en 4-takts-motor, arbeider under igangsætningen som en 2-takts motor, saaledes at der under igangsætningen ikke kan komme nogen kompression i cylinderen, og saaledes at der tilføres motoren trykluft for hver omdreining, saa at motoren kommer hurtig igang og tiden som normalt anvendes for startningen er nogen faa sekunder. Naar motoren har naadd et passende omdreiningsantal omskiftes et haandtak, hvorved ekscentret forskyves og motoren kommer til at arbeide i 4-takt, tar sin første eksplosion og er igang.		Motoren der som nævnt er en 4-takts-motor, arbeider under igangsætningen som en 2-takts motor, saaledes at der under igangsætningen ikke kan komme nogen kompression i cylinderen, og saaledes at der tilføres motoren trykluft for hver omdreining, saa at motoren kommer hurtig igang og tiden som normalt anvendes for startningen er nogen faa sekunder. Naar motoren har naadd et passende omdreiningsantal omskiftes et haandtak, hvorved ekscentret forskyves og motoren kommer til at arbeide i 4-takt, tar sin første eksplosion og er igang.
Linje 68:		Linje 67:
	[[Fil:1914 Figur 6 - Brons motor.png\|alt=Figur 6 - 1 sylindret Brons motor\|ingen\|miniatyr\|150x150pk\|Figur 6 - 1 sylindret Brons motor]]		[[Fil:1914 Figur 6 - Brons motor.png\|alt=Figur 6 - 1 sylindret Brons motor\|ingen\|miniatyr\|150x150pk\|Figur 6 - 1 sylindret Brons motor]]
	[[Fil:1914 Figur 7 Stasjonær Gideon.png\|alt=Figur 7 - Stasjonær Gideon\|ingen\|miniatyr\|157x157pk\|Figur 7 - Stasjonær Gideon]]		[[Fil:1914 Figur 7 Stasjonær Gideon.png\|alt=Figur 7 - Stasjonær Gideon\|ingen\|miniatyr\|157x157pk\|Figur 7 - Stasjonær Gideon]]



Linje 76:		Linje 76:
	Motorens veivstang er indstilbar, saa at man derved kan sørge for at kompressionsrummet i motoren faar den for motoren mest passende størrelse i forhold til det anvendte brændstof. Motorerne er foruten med tændhode forsynt med en fordamper, og det hele er saaledes indrettet at tændhodet her i væsentlig grad kun optræder som tændhode, da den største mængde av brændstoffet tilføres cylindren i fuldstændig gasform, indsuget fra fordamperen gjennem et særskilt indsugningsrør sammen med og blandet med indsugningsluften. Systemet som er patentbeskyttet, er overordentlig virkningsfuldt og enkelt og synes at ha gode fremtidsutsigter, da brændstofforbruket herved er bragt betydelig ned. Brændstoftilførselen sker som nævnt ved to horisontale pumper, som begge styres av regulatoren og hvorav den ene pumper brændstof til fordamperen og den anden til tændhodet. Disse pumper er saaledes indrettet at man kan sætte den ene pumpe ut av funktion om man ønsker det. Regulatoren som kan indstilles ved haand, kan regulere motoren paa omdreiningstal som ligger langt fra hinanden. Dette fremgaar blandt andet av prøveberetningen, hvor motoren under fuldkraft arbeidet ved 400 omdreininger, mens den under tomgang kun hadde et omdreiningsantal av 240 pr. minut,		Motorens veivstang er indstilbar, saa at man derved kan sørge for at kompressionsrummet i motoren faar den for motoren mest passende størrelse i forhold til det anvendte brændstof. Motorerne er foruten med tændhode forsynt med en fordamper, og det hele er saaledes indrettet at tændhodet her i væsentlig grad kun optræder som tændhode, da den største mængde av brændstoffet tilføres cylindren i fuldstændig gasform, indsuget fra fordamperen gjennem et særskilt indsugningsrør sammen med og blandet med indsugningsluften. Systemet som er patentbeskyttet, er overordentlig virkningsfuldt og enkelt og synes at ha gode fremtidsutsigter, da brændstofforbruket herved er bragt betydelig ned. Brændstoftilførselen sker som nævnt ved to horisontale pumper, som begge styres av regulatoren og hvorav den ene pumper brændstof til fordamperen og den anden til tændhodet. Disse pumper er saaledes indrettet at man kan sætte den ene pumpe ut av funktion om man ønsker det. Regulatoren som kan indstilles ved haand, kan regulere motoren paa omdreiningstal som ligger langt fra hinanden. Dette fremgaar blandt andet av prøveberetningen, hvor motoren under fuldkraft arbeidet ved 400 omdreininger, mens den under tomgang kun hadde et omdreiningsantal av 240 pr. minut,

	Den mindre motor var vist sammenstillet med friktionskobling, propelomstyring og propel. Ved friktionskoblingen, som er en av firmaet selv konstruert type, er der lagt vegt paa at koblingens 2 klodser altid utøver ens tryk mot friktionsbanen, saaledes at akslen ikke har nogen tendens til bøining og koblingen. lar sig let efterspænde, kun ved efterstilling av en enkelt skrue med møtrik. Omstyringen er likeledes av firmaets egen konstruktion og gir et solid indtryk. Den bestaar av en svær underdel som er let at fastspænde, et koblingsstykke som forbinder mellemakslen med propelakslen samt en skyvemuffe med løpering. Denne bevæges. fra 2 ledespindler, der styres indbyrdes ved en tandhjulsutveksling. Til skyvemuffen er fastgjort den omstyringsstang, som ved tandstænger og tandhjul indstiller propellens blade til den ønskede stigning forover eller bakover.		Den mindre motor var vist sammenstillet med friktionskobling, propelomstyring og propel. Ved friktionskoblingen, som er en av firmaet selv konstruert type, er der lagt vegt paa at koblingens 2 klodser altid utøver ens tryk mot friktionsbanen, saaledes at akslen ikke har nogen tendens til bøining og koblingen. lar sig let efterspænde, kun ved efterstilling av en enkelt skrue med møtrik. Omstyringen er likeledes av firmaets egen konstruktion og gir et solid indtryk. Den bestaar av en svær underdel som er let at fastspænde, et koblingsstykke som forbinder mellemakslen med propelakslen samt en skyvemuffe med løpering. Denne bevæges. fra 2 ledespindler, der styres indbyrdes ved en tandhjulsutveksling. Til skyvemuffen er fastgjort den omstyringsstang, som ved tandstænger og tandhjul indstiller propellens blade til den ønskede stigning forover eller bakover.






			''Avskrift fra Teknisk Ukeblads artikkelserien om motorene vist under Jubileumsutstillingen på Frogner i 1914.''

	== Andre opplysninger / Personer ==		== Andre opplysninger / Personer ==

Toro Andersen på 5. des. 2024 kl. 21:21

2024-12-05T21:21:50Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 5. des. 2024 kl. 21:21
Linje 72:		Linje 72:
	'''Baatmotoren «Gideon»'''		'''Baatmotoren «Gideon»'''

	Som tidligere nævnt hørte de øvrige motorer som firmaet utstiller til firmaets nye type N, som paa de fleste punkter hvad konstruktionen angaar ligner firmaets gamle kjendte typer. Motoren som er vist paa hosstaaende billede og er av opretstaaende konstruktion, bestaar i det væsentlige av bundramme, stativ, sylinderlaag, ventilhus og tændhode, alt forsvarlig styret og samlet paa solid normal maate. Ventilerne bevæges fra en horisontal styreaksel, som ligger tvers for veiven og drives fra denne ved spiralhjul som utveksler i forhold 1:2. Fra styreakslen trækkes endvidere en vandpumpe og 2 petroleumspumper, som begge indstilles av regulatoren hvis fjær kan strammes mere eller mindre, saaledes at motoren gaar hurtigere eller langsommere efter ønske. Motorens veivstang er indstilbar, saa at man derved kan sørge for at kompressionsrummet i motoren faar den for motoren mest passende størrelse i forhold til det anvendte brændstof. Motorerne er foruten med tændhode forsynt med en fordamper, og det hele er saaledes indrettet at tændhodet her i væsentlig grad kun optræder som tændhode, da den største mængde av brændstoffet tilføres cylindren i fuldstændig gasform, indsuget fra fordamperen gjennem et særskilt indsugningsrør sammen med og blandet med indsugningsluften. Systemet som er patentbeskyttet, er overordentlig virkningsfuldt og enkelt og synes at ha gode fremtidsutsigter, da brændstofforbruket herved er bragt betydelig ned. Brændstoftilførselen sker som nævnt ved to horisontale pumper, som begge styres av regulatoren og hvorav den ene pumper brændstof til fordamperen og den anden til tændhodet. Disse pumper er saaledes indrettet at man kan sætte den ene pumpe ut av funktion om man ønsker det. Regulatoren som kan indstilles ved haand, kan regulere motoren paa omdreiningstal som ligger langt fra hinanden. Dette fremgaar blandt andet av prøveberetningen, hvor motoren under fuldkraft arbeidet ved 400 omdreininger, mens den under tomgang kun hadde et omdreiningsantal av 240 pr. minut, Den mindre motor var vist sammenstillet med friktionskobling, propelomstyring og propel. Ved friktionskoblingen, som er en av firmaet selv konstruert type, er der lagt vegt paa at koblingens 2 klodser altid utøver ens tryk mot friktionsbanen, saaledes at akslen ikke har nogen tendens til bøining og koblingen. lar sig let efterspænde, kun ved efterstilling av en enkelt skrue med møtrik. Omstyringen er likeledes av firmaets egen konstruktion og gir et solid indtryk. Den bestaar av en svær underdel som er let at fastspænde, et koblingsstykke som forbinder mellemakslen med propelakslen samt en skyvemuffe med løpering. Denne bevæges. fra 2 ledespindler, der styres indbyrdes ved en tandhjulsutveksling. Til skyvemuffen er fastgjort den omstyringsstang, som ved tandstænger og tandhjul indstiller propellens blade til den ønskede stigning forover eller bakover.		Som tidligere nævnt hørte de øvrige motorer som firmaet utstiller til firmaets nye type N, som paa de fleste punkter hvad konstruktionen angaar ligner firmaets gamle kjendte typer. Motoren som er vist paa hosstaaende billede og er av opretstaaende konstruktion, bestaar i det væsentlige av bundramme, stativ, sylinderlaag, ventilhus og tændhode, alt forsvarlig styret og samlet paa solid normal maate. Ventilerne bevæges fra en horisontal styreaksel, som ligger tvers for veiven og drives fra denne ved spiralhjul som utveksler i forhold 1:2. Fra styreakslen trækkes endvidere en vandpumpe og 2 petroleumspumper, som begge indstilles av regulatoren hvis fjær kan strammes mere eller mindre, saaledes at motoren gaar hurtigere eller langsommere efter ønske.

			Motorens veivstang er indstilbar, saa at man derved kan sørge for at kompressionsrummet i motoren faar den for motoren mest passende størrelse i forhold til det anvendte brændstof. Motorerne er foruten med tændhode forsynt med en fordamper, og det hele er saaledes indrettet at tændhodet her i væsentlig grad kun optræder som tændhode, da den største mængde av brændstoffet tilføres cylindren i fuldstændig gasform, indsuget fra fordamperen gjennem et særskilt indsugningsrør sammen med og blandet med indsugningsluften. Systemet som er patentbeskyttet, er overordentlig virkningsfuldt og enkelt og synes at ha gode fremtidsutsigter, da brændstofforbruket herved er bragt betydelig ned. Brændstoftilførselen sker som nævnt ved to horisontale pumper, som begge styres av regulatoren og hvorav den ene pumper brændstof til fordamperen og den anden til tændhodet. Disse pumper er saaledes indrettet at man kan sætte den ene pumpe ut av funktion om man ønsker det. Regulatoren som kan indstilles ved haand, kan regulere motoren paa omdreiningstal som ligger langt fra hinanden. Dette fremgaar blandt andet av prøveberetningen, hvor motoren under fuldkraft arbeidet ved 400 omdreininger, mens den under tomgang kun hadde et omdreiningsantal av 240 pr. minut,

			Den mindre motor var vist sammenstillet med friktionskobling, propelomstyring og propel. Ved friktionskoblingen, som er en av firmaet selv konstruert type, er der lagt vegt paa at koblingens 2 klodser altid utøver ens tryk mot friktionsbanen, saaledes at akslen ikke har nogen tendens til bøining og koblingen. lar sig let efterspænde, kun ved efterstilling av en enkelt skrue med møtrik. Omstyringen er likeledes av firmaets egen konstruktion og gir et solid indtryk. Den bestaar av en svær underdel som er let at fastspænde, et koblingsstykke som forbinder mellemakslen med propelakslen samt en skyvemuffe med løpering. Denne bevæges. fra 2 ledespindler, der styres indbyrdes ved en tandhjulsutveksling. Til skyvemuffen er fastgjort den omstyringsstang, som ved tandstænger og tandhjul indstiller propellens blade til den ønskede stigning forover eller bakover.

Toro Andersen på 5. des. 2024 kl. 21:19

2024-12-05T21:19:44Z

@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 A/S Gideon, Rud. Kramper & Jørgensen, Molde.
 Firmaet fabrikkerer væsentligst kun 2 motortyper for solarolje og petroleum, og av disse er den ene en høitryksmotor efter system «Brons», mens den anden er av den almindelig kjendte type, «Gideon».
@@ Linje 62: / Linje 63: @@
 Motoren der som nævnt er en 4-takts-motor, arbeider under igangsætningen som en 2-takts motor, saaledes at der under igangsætningen ikke kan komme nogen kompression i cylinderen, og saaledes at der tilføres motoren trykluft for hver omdreining, saa at motoren kommer hurtig igang og tiden som normalt anvendes for startningen er nogen faa sekunder. Naar motoren har naadd et passende omdreiningsantal omskiftes et haandtak, hvorved ekscentret forskyves og motoren kommer til at arbeide i 4-takt, tar sin første eksplosion og er igang.
 [[Fil:1914 Figur 5 brennstoffventil.png|alt=Figur 5 - Brennstoffventil|ingen|miniatyr|186x186pk|Figur 5 - Brennstoffventil]]
-Arbeidsgangen ved disse motorer er følgende: (se snit av brændstofventil, "fig. 5"). Fra ventillegemets utboring ''a'' kommer det gjennem faldrøret ''c'' tilflytende brændstof efter at ha passerten med skala ''d'' og indeksvegtstang ''e'' forsynet regulerings- henholdsvis avluknings-hane eller ventil ''e'' i en ved dennes stilling passende avmaalt mængde ind i rummet ''h'' mellem ventilsætet ''f'' og ventilkeglen ''g''. Ventilen avslutter det indre av støvdanneren 4 og styres ved hjælp av motorens styreaksel, som ved en vegtstang og styrestangforbindelse som man ser paa billederne, paavirker den under fjærvirkning staaende ventilspindel ''r.'' Denne ventils fordelerrum h staar i aapen forbindelse med lufttilledningsrøret ''y'', som munder ut i bevægelseskanalen ''x'' for ventilspindelen ry ved hjælp av aapninger ''w'' i ventilspindelens føringsbøsning ''v'', saa at luften alt i kanalrummet ''x'' indgaar en liten blanding med de opstigende brændselsgaser.
+Arbeidsgangen ved disse motorer er følgende: (se snit av brændstofventil, "fig. 5"). Fra ventillegemets utboring ''a'' kommer det gjennem faldrøret ''c'' tilflytende brændstof efter at ha passerten med skala ''d'' og indeksvegtstang ''e'' forsynet regulerings- henholdsvis avluknings-hane eller ventil ''e'' i en ved dennes stilling passende avmaalt mængde ind i rummet ''h'' mellem ventilsætet ''f'' og ventilkeglen ''g''. Ventilen avslutter det indre av støvdanneren 4 og styres ved hjælp av motorens styreaksel, som ved en vegtstang og styrestangforbindelse som man ser paa billederne, paavirker den under fjærvirkning staaende ventilspindel ''r.'' Denne ventils fordelerrum h staar i aapen forbindelse med lufttilledningsrøret ''y'', som munder ut i bevægelseskanalen ''x'' for ventilspindelen ry ved hjælp av aapninger ''w'' i ventilspindelens føringsbøsning ''v'', saa at luften alt i kanalrummet ''x'' indgaar en liten blanding med de opstigende brændselsgaser. Bevirkes der nu ved arbeidsstemplets og ventilkeglens nedgang en indsugning av luft henholdsvis tilflytning av flytende brændstof, saa trænger den dels i kanalrummet ''x'', dels i det indre av støvdanneren dannede lette brændstof, og luftblanding gjennem aapningerne ''z'' i støvdanneren ind i arbeidscylinderen , mens den endnu ikkø fordampede brændstofmængde blir i støvdanneren, hvor den yderligere fordamper og blander sig med den tilbakeblevne henholdsvis ved sammentrykningsslaget forsterkede luftmængde, hvorefter blandingen dels eksploderer dels forbrænder i cylinderen. Det der særlig maa bemerkes ved denne arbeidsgang er at brændstoffet ikke som ved dieselmotoren trykkes ind i cylinderen ved hjælp av trykluft, som maa tilføres utvendig fra og ledes gjennem en meget komplicert brændstoftil-førselsindretning, men at det indføres grundet en mindre eksplosion foraarsaket av motorens komipressionstryk.
-normal maate. Ventilerne bevæges fra
+Motorens konstruktion blir paa denne maate meget forenklet i sammenligning med dieselmotoren, og dens driftssikkerhet forøkes, da motorens drift ikke er utsat for forstyrrelser ved utætheter paa trykluftledningen. Smøringen av motoren foregaar automatisk, idet der for smøringen |av cylinderen, hovedlagerne og veivlagerne er anbragt automatisk drevne smøreapparater og ved de smaa smøresteder smørekopper. Reguleringen av motoren foregaar ved at regulatoren som er anbragt paa den lodretstaaende styreaksel ved en enkel vippearm virker direkte paa brændstofnaalen. Denne regulering er god og variationerne i omdreiningstallet er ubetydelige, samtidig som der ved indstilling under gangen kan erholdes omdreiningstal efter ønske indenfor visse grænser. Det har vist sig at variabel belastning eller tomgang for kortere eller længere tid ingen indflydelse har paa motorens gang. Særlig bemerkelsesværdig var det at se motorerne paa utstillingen starte ved trykluft med solarolje som brændstof uten nogen forutgaaende opfyring eller opvarmning, og derefter gaa tomgang hele dagen uten noget tilsyn. Motoren som blev prøvet paa utstillingen var en 12 HK motor med et forbruk av 249 gram pr. eff. HK-time, et forbruk som maa sies at være meget respektabelt ved høitryksmotorer av saa smaa størrelser.
-for veiven og drives fra denne ved spiral-
+'''Baatmotoren «Gideon»'''
-hjul som utveksler i forhold 1:2. Fra
+Som tidligere nævnt hørte de øvrige motorer som firmaet utstiller til firmaets nye type N, som paa de fleste punkter hvad konstruktionen angaar ligner firmaets gamle kjendte typer. Motoren som er vist paa hosstaaende billede og er av opretstaaende konstruktion, bestaar i det væsentlige av bundramme, stativ, sylinderlaag, ventilhus og tændhode, alt forsvarlig styret og samlet paa solid normal maate. Ventilerne bevæges fra en horisontal styreaksel, som ligger tvers for veiven og drives fra denne ved spiralhjul som utveksler i forhold 1:2. Fra styreakslen trækkes endvidere en vandpumpe og 2 petroleumspumper, som begge indstilles av regulatoren hvis fjær kan strammes mere eller mindre, saaledes at motoren gaar hurtigere eller langsommere efter ønske. Motorens veivstang er indstilbar, saa at man derved kan sørge for at kompressionsrummet i motoren faar den for motoren mest passende størrelse i forhold til det anvendte brændstof. Motorerne er foruten med tændhode forsynt med en fordamper, og det hele er saaledes indrettet at tændhodet her i væsentlig grad kun optræder som tændhode, da den største mængde av brændstoffet tilføres cylindren i fuldstændig gasform, indsuget fra fordamperen gjennem et særskilt indsugningsrør sammen med og blandet med indsugningsluften. Systemet som er patentbeskyttet, er overordentlig virkningsfuldt og enkelt og synes at ha gode fremtidsutsigter, da brændstofforbruket herved er bragt betydelig ned. Brændstoftilførselen sker som nævnt ved to horisontale pumper, som begge styres av regulatoren og hvorav den ene pumper brændstof til fordamperen og den anden til tændhodet. Disse pumper er saaledes indrettet at man kan sætte den ene pumpe ut av funktion om man ønsker det. Regulatoren som kan indstilles ved haand, kan regulere motoren paa omdreiningstal som ligger langt fra hinanden. Dette fremgaar blandt andet av prøveberetningen, hvor motoren under fuldkraft arbeidet ved 400 omdreininger, mens den under tomgang kun hadde et omdreiningsantal av 240 pr. minut, Den mindre motor var vist sammenstillet med friktionskobling, propelomstyring og propel. Ved friktionskoblingen, som er en av firmaet selv konstruert type, er der lagt vegt paa at koblingens 2 klodser altid utøver ens tryk mot friktionsbanen, saaledes at akslen ikke har nogen tendens til bøining og koblingen. lar sig let efterspænde, kun ved efterstilling av en enkelt skrue med møtrik. Omstyringen er likeledes av firmaets egen konstruktion og gir et solid indtryk. Den bestaar av en svær underdel som er let at fastspænde, et koblingsstykke som forbinder mellemakslen med propelakslen samt en skyvemuffe med løpering. Denne bevæges. fra 2 ledespindler, der styres indbyrdes ved en tandhjulsutveksling. Til skyvemuffen er fastgjort den omstyringsstang, som ved tandstænger og tandhjul indstiller propellens blade til den ønskede stigning forover eller bakover.

Toro Andersen på 5. des. 2024 kl. 20:56

2024-12-05T20:56:25Z

@@ Linje 55: / Linje 55: @@
 Billederne av «Brons»-motorerne viser en motor av staaende konstruktion, hvor | et sterkbygget stativ er sammenbygget med cylinderkappen. Den indvendige  sylinder er en løs  cylinderforing som let kan utveksles, og mellem denne og sylinderkappen dannes et hulrum for kjølevandet. Oventil avsluttes motoren ved et topstykke som likeledes er vandkjølet og i hvilket samtidig ventiler er anbragt.
 [[Fil:1914 Brons Fig 1.png|alt=Figur 1 - Brons-motor|Figur 1 - Brons-motor|ingen|miniatyr|165x165pk]] [[Fil:1914 Fig 2 Brons.png|alt=Figur 2 - 2-syl Brons motor|Figur 2 - 2-syl Brons motor| ingen |miniatyr |150x150pk]]
 Disse ventiler er: en sugeventil, en utløpsventil, en brændstofventil og en starteventil for startning med trykluft. Samtlige ventiler med ventilhus er uttag-bare, saa at de hurtig kan ombyttes om det skulde vise sig at være nødvendig. Dette har den betydning at driftsforstyrrelser indskrænkes mest mulig. Ventilernes bevægelse styres av et eksenter som er anbragt forskyvbart paa en horisontal styreaksel, som ved indkapslet spiralhjul og en lodretstaaende mellemaksel drives fra veiven. Det anvendte eksenter er  sammensat, hvorved en nøiagtig indstilling blir bedro sikret ond med flere enkelte eksentre. Cylinderlaaget er forenklet ved at starteventilen er benyttet som akselbærer for den aksel hvorom vippearmene bevæger sig. Pumperne er av normal konstruktion og drives fra den horisontale styreaksel, mens den lille luftkompressor som tjener for oppumpning av en trykluftsbeholder, for startning av motoren og for signalfløiten drives fra veivakslen og sættes ut av funktion naar det ønskede tryk er naadd.
 Motoren der som nævnt er en 4-takts-motor, arbeider under igangsætningen som en 2-takts motor, saaledes at der under igangsætningen ikke kan komme nogen kompression i cylinderen, og saaledes at der tilføres motoren trykluft for hver omdreining, saa at motoren kommer hurtig igang og tiden som normalt anvendes for startningen er nogen faa sekunder. Naar motoren har naadd et passende omdreiningsantal omskiftes et haandtak, hvorved ekscentret forskyves og motoren kommer til at arbeide i 4-takt, tar sin første eksplosion og er igang.

Toro Andersen på 5. des. 2024 kl. 20:17

2024-12-05T20:17:52Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 5. des. 2024 kl. 20:17
Linje 54:		Linje 54:

	Billederne av «Brons»-motorerne viser en motor av staaende konstruktion, hvor \| et sterkbygget stativ er sammenbygget med cylinderkappen. Den indvendige sylinder er en løs cylinderforing som let kan utveksles, og mellem denne og sylinderkappen dannes et hulrum for kjølevandet. Oventil avsluttes motoren ved et topstykke som likeledes er vandkjølet og i hvilket samtidig ventiler er anbragt.		Billederne av «Brons»-motorerne viser en motor av staaende konstruktion, hvor \| et sterkbygget stativ er sammenbygget med cylinderkappen. Den indvendige sylinder er en løs cylinderforing som let kan utveksles, og mellem denne og sylinderkappen dannes et hulrum for kjølevandet. Oventil avsluttes motoren ved et topstykke som likeledes er vandkjølet og i hvilket samtidig ventiler er anbragt.
	[[Fil:1914 Brons Fig 1.png\|alt=Figur 1 - Brons-motor\|Figur 1 - Brons-motor\|ingen\|miniatyr\|165x165pk]]		[[Fil:1914 Brons Fig 1.png\|alt=Figur 1 - Brons-motor\|Figur 1 - Brons-motor\|ingen\|miniatyr\|165x165pk]] [[Fil:1914 Fig 2 Brons.png\|alt=Figur 2 - 2-syl Brons motor\|Figur 2 - 2-syl Brons motor\| ingen \|miniatyr \|150x150pk]]
	[[Fil:1914 Fig 2 Brons.png\|alt=Figur 2 - 2-syl Brons motor\|Figur 2 - 2-syl Brons motor\| ingen \|miniatyr \|150x150pk]]
	Disse ventiler er: en sugeventil, en utløpsventil, en brændstofventil og en starteventil for startning med trykluft. Samtlige ventiler med ventilhus er uttag-bare, saa at de hurtig kan ombyttes om det skulde vise sig at være nødvendig. Dette har den betydning at driftsforstyrrelser indskrænkes mest mulig. Ventilernes bevægelse styres av et eksenter som er anbragt forskyvbart paa en horisontal styreaksel, som ved indkapslet spiralhjul og en lodretstaaende mellemaksel drives fra veiven. Det anvendte eksenter er sammensat, hvorved en nøiagtig indstilling blir bedro sikret ond med flere enkelte eksentre. Cylinderlaaget er forenklet ved at starteventilen er benyttet som akselbærer for den aksel hvorom vippearmene bevæger sig. Pumperne er av normal konstruktion og drives fra den horisontale styreaksel, mens den lille luftkompressor som tjener for oppumpning av en trykluftsbeholder, for startning av motoren og for signalfløiten drives fra veivakslen og sættes ut av funktion naar det ønskede tryk er naadd.		Disse ventiler er: en sugeventil, en utløpsventil, en brændstofventil og en starteventil for startning med trykluft. Samtlige ventiler med ventilhus er uttag-bare, saa at de hurtig kan ombyttes om det skulde vise sig at være nødvendig. Dette har den betydning at driftsforstyrrelser indskrænkes mest mulig. Ventilernes bevægelse styres av et eksenter som er anbragt forskyvbart paa en horisontal styreaksel, som ved indkapslet spiralhjul og en lodretstaaende mellemaksel drives fra veiven. Det anvendte eksenter er sammensat, hvorved en nøiagtig indstilling blir bedro sikret ond med flere enkelte eksentre. Cylinderlaaget er forenklet ved at starteventilen er benyttet som akselbærer for den aksel hvorom vippearmene bevæger sig. Pumperne er av normal konstruktion og drives fra den horisontale styreaksel, mens den lille luftkompressor som tjener for oppumpning av en trykluftsbeholder, for startning av motoren og for signalfløiten drives fra veivakslen og sættes ut av funktion naar det ønskede tryk er naadd.


	Motoren der som nævnt er en 4-takts-motor, arbeider under igangsætningen som en 2-takts motor, saaledes at der under igangsætningen ikke kan komme nogen kompression i cylinderen, og saaledes at der tilføres motoren trykluft for hver omdreining, saa at motoren kommer hurtig igang og tiden som normalt anvendes for startningen er nogen faa sekunder. Naar motoren har naadd et passende omdreiningsantal omskiftes et haandtak, hvorved ekscentret forskyves og motoren kommer til at arbeide i 4-takt, tar sin første eksplosion og er igang.		Motoren der som nævnt er en 4-takts-motor, arbeider under igangsætningen som en 2-takts motor, saaledes at der under igangsætningen ikke kan komme nogen kompression i cylinderen, og saaledes at der tilføres motoren trykluft for hver omdreining, saa at motoren kommer hurtig igang og tiden som normalt anvendes for startningen er nogen faa sekunder. Naar motoren har naadd et passende omdreiningsantal omskiftes et haandtak, hvorved ekscentret forskyves og motoren kommer til at arbeide i 4-takt, tar sin første eksplosion og er igang.
	~~[[Fil:1914 Fig 2 Brons.png\|alt=Figur 2 - 2-syl Brons motor\|miniatyr\|Figur 2 - 2-syl Brons motor ]]~~
	Arbeidsgangen ved disse motorer er følgende: (se snit av brændstofventil, "fig. 5"). Fra ventillegemets utboring a kommer det gjennem faldrøret c tilflytende brændstof efter at ha passerten		Arbeidsgangen ved disse motorer er følgende: (se snit av brændstofventil, "fig. 5"). Fra ventillegemets utboring a kommer det gjennem faldrøret c tilflytende brændstof efter at ha passerten

Toro Andersen på 5. des. 2024 kl. 20:17

2024-12-05T20:17:10Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 5. des. 2024 kl. 20:17
Linje 55:		Linje 55:
	Billederne av «Brons»-motorerne viser en motor av staaende konstruktion, hvor \| et sterkbygget stativ er sammenbygget med cylinderkappen. Den indvendige sylinder er en løs cylinderforing som let kan utveksles, og mellem denne og sylinderkappen dannes et hulrum for kjølevandet. Oventil avsluttes motoren ved et topstykke som likeledes er vandkjølet og i hvilket samtidig ventiler er anbragt.		Billederne av «Brons»-motorerne viser en motor av staaende konstruktion, hvor \| et sterkbygget stativ er sammenbygget med cylinderkappen. Den indvendige sylinder er en løs cylinderforing som let kan utveksles, og mellem denne og sylinderkappen dannes et hulrum for kjølevandet. Oventil avsluttes motoren ved et topstykke som likeledes er vandkjølet og i hvilket samtidig ventiler er anbragt.
	[[Fil:1914 Brons Fig 1.png\|alt=Figur 1 - Brons-motor\|Figur 1 - Brons-motor\|ingen\|miniatyr\|165x165pk]]		[[Fil:1914 Brons Fig 1.png\|alt=Figur 1 - Brons-motor\|Figur 1 - Brons-motor\|ingen\|miniatyr\|165x165pk]]
	[[Fil:1914 Fig 2 Brons.png\|alt=Figur 2 - 2-syl Brons motor\|Figur 2 - 2-syl Brons motor\| ingen \|miniatyr ]]		[[Fil:1914 Fig 2 Brons.png\|alt=Figur 2 - 2-syl Brons motor\|Figur 2 - 2-syl Brons motor\| ingen \|miniatyr \|150x150pk]]
	Disse ventiler er: en sugeventil, en utløpsventil, en brændstofventil og en starteventil for startning med trykluft. Samtlige ventiler med ventilhus er uttag-bare, saa at de hurtig kan ombyttes om det skulde vise sig at være nødvendig. Dette har den betydning at driftsforstyrrelser indskrænkes mest mulig. Ventilernes bevægelse styres av et eksenter som er anbragt forskyvbart paa en horisontal styreaksel, som ved indkapslet spiralhjul og en lodretstaaende mellemaksel drives fra veiven. Det anvendte eksenter er sammensat, hvorved en nøiagtig indstilling blir bedro sikret ond med flere enkelte eksentre. Cylinderlaaget er forenklet ved at starteventilen er benyttet som akselbærer for den aksel hvorom vippearmene bevæger sig. Pumperne er av normal konstruktion og drives fra den horisontale styreaksel, mens den lille luftkompressor som tjener for oppumpning av en trykluftsbeholder, for startning av motoren og for signalfløiten drives fra veivakslen og sættes ut av funktion naar det ønskede tryk er naadd.		Disse ventiler er: en sugeventil, en utløpsventil, en brændstofventil og en starteventil for startning med trykluft. Samtlige ventiler med ventilhus er uttag-bare, saa at de hurtig kan ombyttes om det skulde vise sig at være nødvendig. Dette har den betydning at driftsforstyrrelser indskrænkes mest mulig. Ventilernes bevægelse styres av et eksenter som er anbragt forskyvbart paa en horisontal styreaksel, som ved indkapslet spiralhjul og en lodretstaaende mellemaksel drives fra veiven. Det anvendte eksenter er sammensat, hvorved en nøiagtig indstilling blir bedro sikret ond med flere enkelte eksentre. Cylinderlaaget er forenklet ved at starteventilen er benyttet som akselbærer for den aksel hvorom vippearmene bevæger sig. Pumperne er av normal konstruktion og drives fra den horisontale styreaksel, mens den lille luftkompressor som tjener for oppumpning av en trykluftsbeholder, for startning av motoren og for signalfløiten drives fra veivakslen og sættes ut av funktion naar det ønskede tryk er naadd.

Toro Andersen på 5. des. 2024 kl. 20:16

2024-12-05T20:16:28Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 5. des. 2024 kl. 20:16
Linje 55:		Linje 55:
	Billederne av «Brons»-motorerne viser en motor av staaende konstruktion, hvor \| et sterkbygget stativ er sammenbygget med cylinderkappen. Den indvendige sylinder er en løs cylinderforing som let kan utveksles, og mellem denne og sylinderkappen dannes et hulrum for kjølevandet. Oventil avsluttes motoren ved et topstykke som likeledes er vandkjølet og i hvilket samtidig ventiler er anbragt.		Billederne av «Brons»-motorerne viser en motor av staaende konstruktion, hvor \| et sterkbygget stativ er sammenbygget med cylinderkappen. Den indvendige sylinder er en løs cylinderforing som let kan utveksles, og mellem denne og sylinderkappen dannes et hulrum for kjølevandet. Oventil avsluttes motoren ved et topstykke som likeledes er vandkjølet og i hvilket samtidig ventiler er anbragt.
	[[Fil:1914 Brons Fig 1.png\|alt=Figur 1 - Brons-motor\|Figur 1 - Brons-motor\|ingen\|miniatyr\|165x165pk]]		[[Fil:1914 Brons Fig 1.png\|alt=Figur 1 - Brons-motor\|Figur 1 - Brons-motor\|ingen\|miniatyr\|165x165pk]]
			[[Fil:1914 Fig 2 Brons.png\|alt=Figur 2 - 2-syl Brons motor\|Figur 2 - 2-syl Brons motor\| ingen \|miniatyr ]]
	Disse ventiler er: en sugeventil, en utløpsventil, en brændstofventil og en starteventil for startning med trykluft. Samtlige ventiler med ventilhus er uttag-bare, saa at de hurtig kan ombyttes om det skulde vise sig at være nødvendig. Dette har den betydning at driftsforstyrrelser indskrænkes mest mulig. Ventilernes bevægelse styres av et eksenter som er anbragt forskyvbart paa en horisontal styreaksel, som ved indkapslet spiralhjul og en lodretstaaende mellemaksel drives fra veiven. Det anvendte eksenter er sammensat, hvorved en nøiagtig indstilling blir bedro sikret ond med flere enkelte eksentre. Cylinderlaaget er forenklet ved at starteventilen er benyttet som akselbærer for den aksel hvorom vippearmene bevæger sig. Pumperne er av normal konstruktion og drives fra den horisontale styreaksel, mens den lille luftkompressor som tjener for oppumpning av en trykluftsbeholder, for startning av motoren og for signalfløiten drives fra veivakslen og sættes ut av funktion naar det ønskede tryk er naadd.		Disse ventiler er: en sugeventil, en utløpsventil, en brændstofventil og en starteventil for startning med trykluft. Samtlige ventiler med ventilhus er uttag-bare, saa at de hurtig kan ombyttes om det skulde vise sig at være nødvendig. Dette har den betydning at driftsforstyrrelser indskrænkes mest mulig. Ventilernes bevægelse styres av et eksenter som er anbragt forskyvbart paa en horisontal styreaksel, som ved indkapslet spiralhjul og en lodretstaaende mellemaksel drives fra veiven. Det anvendte eksenter er sammensat, hvorved en nøiagtig indstilling blir bedro sikret ond med flere enkelte eksentre. Cylinderlaaget er forenklet ved at starteventilen er benyttet som akselbærer for den aksel hvorom vippearmene bevæger sig. Pumperne er av normal konstruktion og drives fra den horisontale styreaksel, mens den lille luftkompressor som tjener for oppumpning av en trykluftsbeholder, for startning av motoren og for signalfløiten drives fra veivakslen og sættes ut av funktion naar det ønskede tryk er naadd.

Toro Andersen på 5. des. 2024 kl. 20:15

2024-12-05T20:15:21Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 5. des. 2024 kl. 20:15
Linje 55:		Linje 55:
	Billederne av «Brons»-motorerne viser en motor av staaende konstruktion, hvor \| et sterkbygget stativ er sammenbygget med cylinderkappen. Den indvendige sylinder er en løs cylinderforing som let kan utveksles, og mellem denne og sylinderkappen dannes et hulrum for kjølevandet. Oventil avsluttes motoren ved et topstykke som likeledes er vandkjølet og i hvilket samtidig ventiler er anbragt.		Billederne av «Brons»-motorerne viser en motor av staaende konstruktion, hvor \| et sterkbygget stativ er sammenbygget med cylinderkappen. Den indvendige sylinder er en løs cylinderforing som let kan utveksles, og mellem denne og sylinderkappen dannes et hulrum for kjølevandet. Oventil avsluttes motoren ved et topstykke som likeledes er vandkjølet og i hvilket samtidig ventiler er anbragt.
	[[Fil:1914 Brons Fig 1.png\|alt=Figur 1 - Brons-motor\|Figur 1 - Brons-motor\|ingen\|miniatyr\|165x165pk]]		[[Fil:1914 Brons Fig 1.png\|alt=Figur 1 - Brons-motor\|Figur 1 - Brons-motor\|ingen\|miniatyr\|165x165pk]]
	Disse ventiler er: en sugeventil, en utløpsventil, en brændstofventil og en starteventil for startning med trykluft. Samtlige ventiler med ventilhus er uttag-bare, saa at de hurtig kan ombyttes om det skulde vise sig at være nødvendig. Dette har den betydning at driftsforstyrrelser indskrænkes mest mulig. Ventilernes bevægelse styres av et eksenter som er anbragt forskyvbart paa en horisontal styreaksel, som ved indkapslet spiralhjul og en lodretstaaende mellemaksel drives fra veiven. Det anvendte eksenter er sammensat, hvorved en nøiagtig indstilling blir bedro sikret ond med flere enkelte eksentre. Cylinderlaaget er forenklet ved at starteventilen er benyttet som akselbærer for den aksel hvorom vippearmene bevæger sig. Pumperne er av normal konstruktion og drives fra den horisontale styreaksel, mens den lille luftkompressor som tjener for oppumpning av en trykluftsbeholder, for startning av motoren og for signalfløiten drives fra veivakslen og sættes ut av funktion naar det ønskede tryk er naadd.		Disse ventiler er: en sugeventil, en utløpsventil, en brændstofventil og en starteventil for startning med trykluft. Samtlige ventiler med ventilhus er uttag-bare, saa at de hurtig kan ombyttes om det skulde vise sig at være nødvendig. Dette har den betydning at driftsforstyrrelser indskrænkes mest mulig. Ventilernes bevægelse styres av et eksenter som er anbragt forskyvbart paa en horisontal styreaksel, som ved indkapslet spiralhjul og en lodretstaaende mellemaksel drives fra veiven. Det anvendte eksenter er sammensat, hvorved en nøiagtig indstilling blir bedro sikret ond med flere enkelte eksentre. Cylinderlaaget er forenklet ved at starteventilen er benyttet som akselbærer for den aksel hvorom vippearmene bevæger sig. Pumperne er av normal konstruktion og drives fra den horisontale styreaksel, mens den lille luftkompressor som tjener for oppumpning av en trykluftsbeholder, for startning av motoren og for signalfløiten drives fra veivakslen og sættes ut av funktion naar det ønskede tryk er naadd.


			Motoren der som nævnt er en 4-takts-motor, arbeider under igangsætningen som en 2-takts motor, saaledes at der under igangsætningen ikke kan komme nogen kompression i cylinderen, og saaledes at der tilføres motoren trykluft for hver omdreining, saa at motoren kommer hurtig igang og tiden som normalt anvendes for startningen er nogen faa sekunder. Naar motoren har naadd et passende omdreiningsantal omskiftes et haandtak, hvorved ekscentret forskyves og motoren kommer til at arbeide i 4-takt, tar sin første eksplosion og er igang.
			[[Fil:1914 Fig 2 Brons.png\|alt=Figur 2 - 2-syl Brons motor\|miniatyr\|Figur 2 - 2-syl Brons motor ]]
			Arbeidsgangen ved disse motorer er følgende: (se snit av brændstofventil, "fig. 5"). Fra ventillegemets utboring a kommer det gjennem faldrøret c tilflytende brændstof efter at ha passerten