Dieselmotoren som Skibsmaskin - Sideversjonshistorikk

Toro Andersen på 2. aug. 2026 kl. 20:01

2026-08-02T20:01:39Z

Vis endringer

Toro Andersen: /* Bemerkninger angaaende Konstruktion og Materiale. */

2026-08-02T19:43:03Z

Bemerkninger angaaende Konstruktion og Materiale.

Vis endringer

Toro Andersen på 2. aug. 2026 kl. 19:05

2026-08-02T19:05:53Z

@@ Linje 216: / Linje 216: @@
 Til fabrikation av Carels motorer er dannet et andet stort selskap under navn av Consolidated Diesel Engine Manufacturers. Dette selskap skal anlægge verk steder ved Ipswich.
 [[Kategori:Teknisk]]
 [[Kategori:TU]]

Toro Andersen på 2. aug. 2026 kl. 18:37

2026-08-02T18:37:59Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 2. aug. 2026 kl. 18:37
Linje 56:		Linje 56:
	Det vilde være forhastet efter den korte tid store skibe med dieselmotor endnu har været i drift, at sætte dieselmotorer paa høide med dampmaskiner som skibsmaskineri med hensyn til paalidelighet og driftssikkerhet, og specielt forbehold maa endnu tas overfor 2-takts motoren. Nogen risiko maa man antagelig endnu løpe om man vil bestemme sig for dieselmotorer, men dersom en nøgtern beregning viser at dieselmotor er det mest økonomiske at anvende i et givet tilfælde, er denne risiko antagelig ikke saa stor at den længere bør virke avskrækkende. Det har da ogsaa vist sig at de firmaer som engang er begyndt med dieselmotorer for en fart hvor beregninger gav haab om et gunstig resultat, har fortsat med at anskaffe dieselmotorskibe.		Det vilde være forhastet efter den korte tid store skibe med dieselmotor endnu har været i drift, at sætte dieselmotorer paa høide med dampmaskiner som skibsmaskineri med hensyn til paalidelighet og driftssikkerhet, og specielt forbehold maa endnu tas overfor 2-takts motoren. Nogen risiko maa man antagelig endnu løpe om man vil bestemme sig for dieselmotorer, men dersom en nøgtern beregning viser at dieselmotor er det mest økonomiske at anvende i et givet tilfælde, er denne risiko antagelig ikke saa stor at den længere bør virke avskrækkende. Det har da ogsaa vist sig at de firmaer som engang er begyndt med dieselmotorer for en fart hvor beregninger gav haab om et gunstig resultat, har fortsat med at anskaffe dieselmotorskibe.

	~~<nowiki>*</nowiki>~~

	At opstille generelle sammenlignende beregninger mellem driftsomkostninger for motorskibe og dampskibe anser jeg for ørkesløst paa grund av de overordentlig varierende priser paa kul og brændselolje paa de forskjellige steder og de forskjellige fartsforhold. Men jeg skal i det efterfølgende forsøke at gi en oversigt over spørsmaalet med saavidt fyldige oplysninger at hver for sig kan op stille sine egne beregninger for den paatænkte fart. Blandt de farvand hvor jeg tror man kan sikre sig en god og billig olje, og hvor der er al sandsynlighet for at dieselmotorskibe vil kunne drives med fordel, vil jeg blot nævne de øst-asiatiske, nordamerikanske og mexikanske farvand. Men av hensyn til de varierende oljepriser tror jeg det er nødvendig, hvis man ikke vil lepe en stor risiko, at ha en kontrakt om leverance av en bestemt og nærmere specificert sort brændselolje for et længere tidsrum fremover, for man gaar til bestilling av diesel motorskib.		At opstille generelle sammenlignende beregninger mellem driftsomkostninger for motorskibe og dampskibe anser jeg for ørkesløst paa grund av de overordentlig varierende priser paa kul og brændselolje paa de forskjellige steder og de forskjellige fartsforhold. Men jeg skal i det efterfølgende forsøke at gi en oversigt over spørsmaalet med saavidt fyldige oplysninger at hver for sig kan op stille sine egne beregninger for den paatænkte fart. Blandt de farvand hvor jeg tror man kan sikre sig en god og billig olje, og hvor der er al sandsynlighet for at dieselmotorskibe vil kunne drives med fordel, vil jeg blot nævne de øst-asiatiske, nordamerikanske og mexikanske farvand. Men av hensyn til de varierende oljepriser tror jeg det er nødvendig, hvis man ikke vil lepe en stor risiko, at ha en kontrakt om leverance av en bestemt og nærmere specificert sort brændselolje for et længere tidsrum fremover, for man gaar til bestilling av diesel motorskib.
Linje 150:		Linje 149:

	Dieselmotorskibet forutsættes forsynet med en 2-takts motor paa 2150 E.HK. med 115 omdreininger. Oljeforbruket er sat saa høit som 0,55 1bs. pr. E.HK pr. time, hvilket vistnok er mere end man kan vente at det vil bli.		Dieselmotorskibet forutsættes forsynet med en 2-takts motor paa 2150 E.HK. med 115 omdreininger. Oljeforbruket er sat saa høit som 0,55 1bs. pr. E.HK pr. time, hvilket vistnok er mere end man kan vente at det vil bli.
			[[Fil:1912 Motorer Figur 1.png\|alt=(1912) Figur 1\|miniatyr\|(1912) Tabell 1]]
	~~En sammenligning mellem de 2 skibe utviser følgende resultat (tab. I.):~~[[Fil:1912 Motorer Figur 1.png\|alt=(1912) Figur 1\|miniatyr\|(1912) Tabell 1]]		[[Fil:1912 Motorer Figur 2.png\|alt=(1912) Figur 2 og 3\|miniatyr\|(1912) Tabell 2 og 3]]
	Sammenligning -mellem * anskaffelsesom		En sammenligning mellem de 2 skibe utviser følgende resultat (tab. I.):
			Sammenligning -mellem anskaffelsesom

	Prisen paa kul forutsættes at være 15 sh. pr. ton, prisen paa olje 40 sh. pr. ton. Skibet gjør gjennemsnitlig 16 reiser pr, aar.		Prisen paa kul forutsættes at være 15 sh. pr. ton, prisen paa olje 40 sh. pr. ton. Skibet gjør gjennemsnitlig 16 reiser pr, aar.

Toro Andersen: /* Dieselmotoren som Skibsmaskin */

2026-08-02T18:35:17Z

Dieselmotoren som Skibsmaskin

Vis endringer

Toro Andersen: /* Dieselmotoren som Skibsmaskin */

2026-08-02T18:22:13Z

Dieselmotoren som Skibsmaskin

Vis endringer

Toro Andersen: /* Dieselmotoren som Skibsmaskin */

2026-08-02T16:36:45Z

Dieselmotoren som Skibsmaskin

Vis endringer

Toro Andersen: /* Dieselmotoren som Skibsmaskin */

2026-08-02T12:54:08Z

Dieselmotoren som Skibsmaskin

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 2. aug. 2026 kl. 12:54
Linje 1:		Linje 1:
	= Dieselmotoren som Skibsmaskin =		= Dieselmotoren som Skibsmaskin =
	Av kaptein, skibsteknisk konsulent D. E. Finne		Av kaptein, skibsteknisk konsulent D. E. Finne

			<small>Paa vegne av Christiania Rederiforening foretok kaptein Finne ivaar en reise for at studere dieselmotoren og dens anvendelse som skibsmaskin. Resultaterne av reisen har hr. Finne fremlagt i en rapport til Christiania Rederiforening. Av denne rapport, •som Christiania Rederiforening i disse dage har utgit i bokform, har vi ved overenskomst sikret os retten til offentliggjorelse av de vigtigste kapitler. Eftertryk tillates ikke uten narmere avtale. Red.</small>
			'''<small>På trykk i Teknisk Ukeblad 16. August 1912</small>'''
			Den forste dieselmotor blev fremvist av dr. Diesel i Augsburg 1897. Dieselmotoren kan saaledes nu se tilbake paa en 15 aarig utvikling. Den langt overveiende del av de dieselmotorer som har været fabrikeret i disse aar, har været mindre motorer til elektricitetsverker og andre kraftanlæg iland. 4-taktstypen har været langt mere anvendt end 2-taktstypen, og som følge derav er utviklingen fortrinsvis kommet 4 taktstypen tilgode. Den enkeltvirkende 4-takts dieselmotor har allerede i flere aar været anset for at staa fuldt paa noide med dampmaskiner i retning av driftssikkerhet og billighet i vedlikehold for landanlag. Det er derfor naturlig at det var 4 taktstypen, der forst for al- vor kom i betragtning som skibsmaskin. Bortset fra motorer til smaafartoier og undervandsbaater er for eieblikket en rakke store skibe forsynet med 4-takts dieselmotorer i drift. Begyndelsen blev gjort i Rusland, hvor Kolomna Maskinfabrik har leveret motorer til flere store skibe paa Volga og det Kaspiske Hav, saaledes tankskibene »K. W. Hagelin« og »Emanuel Nobel« bygget i 1910. Disse skibe er 380 fot lange, 46 fot brede og 25 fot dype og laster 4800 ton. Hvert skib har 2 stykker 600 hesters motorer.

			Fremdeles tankskibet »Delo«, der laster 4 000 ton, samt laste- og passagerskibene »Galilei« og »Zoroaster«. De sidstnævnte skibe er 270 fot lange, 33 fot brede og 20 fot dype og er er forsynet med 2 styk- ker 500 hesters motorer. Ved maskinfabrikken Ludwig Nobel i St. Petersburg er bygget blandt andet tankskibet »Robert Nobel«, der har 2 stykker 600 hesters motorer. Begyndelsen blev i Vesteuropa gjort av Nederlandsche Fabriek van Werktuigen en Spoorwegmaterieel i Amsterdam, som har bygget motorerne til det sjogaaende tank- skib »Vulcanus«, samt den lille lastebaat »Sembilan«. I Danmark kom Burmeister & Wain hurtig efter med det nu verdensberomte skib »Selandia«. Efter de heldige resultater som er opnaadd med sidstnævnte 3 skibe, er der ikke langer nogen grund til at tvile paa at de dieselmotorer som nu fabrikkeres i stor stil av den hollandske og den danske type, er fuldt paalidelige og anvendbare som skibsmaskiner for store skibe. De russiske motorer er litet kjendt og har ingen betydning utenfor Rusland. Saavel den hollandske som den danske fabrik har lang erfaring med dieselmotorer til landanlag bak sig. De spe- cielle dieseldeler som ventiler, kamaksler, kompressorer, luftbeholdere, brændselpumper o. s. v. har for begge verksteders vedkommende staat sin prove. Vanskeligheterne med at reversere motoren har de to verksteder lest paa hver sin maate, og for begges vedkommende er losningen vellykket. Hvis reverseringen er sikrere og hurtigere ved den danske motor, skyl des det antagelig kun den omstændighet, at den danske motortype er 8-cylindret, mens den hollandske er 6-cylindret. Imid lertid har jeg hverken i Holland eller andetsteds hort noget om at reverseringen nogensinde skulde ha slaat klik for den hollandske motor. Hvis der skulde vare noget at bemerke ved reverseringen, maatte det være at reversionsmaskinen drives med komprimeret luft. Denne indvending gjælder saavidt jeg vet alle de skibs- motorer for storre skibe som er under bygning, forsaavidt som de ikke utelukkende reverseres for haand. Maskiner som drives med komprimeret luft er tilbeielige til at volde vanskeligheter i koldt veir, men nogen anden drivkraft er det ikke praktisk at anvende til reverseringen. Man har desuten altid haandreversering i reserve. »Vulcanus« har flere gange varet ute for det tilfælde at stemplerne har sat sig fast i cylinderne. Det samme hændte efter forlydende med »Selandia« i det Rode Hav, saa skibet maatte anlebe Aden. Dette kommer vistnok utelukkende av at der er anvendt asfaltholdig olje. Asfalten forbrander ikke ordentlig, og stemplet sætter sig tilsidst aldeles fast, saa det forekommer at det maa tas op med donkraft og asfalten hugges vak. Under saadanne omstændigheter er det en stor fordel at ha den hollandske motors indretning til at efterse stemplet, og om nod- vendig svinge det ut til siden istedenfor at lofte det op. At saadanne uheld med stemplerne forekommer, viser tydelig at man i en dieselmotor maa vare forsigtig med valget av olje, og at man ikke kan anvende alslags avfald. Av 4-takts motorer findes der ikke andre konstruktioner end de ovennævnte 2, som det kan vare tale om at anvende til store handelsskibe. Begge disse motortyper har passeret eksperimentstadiet og fremstilles fabrikmassig. Eftersporslen
	[[Kategori:Teknisk]]		[[Kategori:Teknisk]]
	[[Kategori:TU]]		[[Kategori:TU]]

Toro Andersen: /* Dieselmotoren som Skibsmaskin */

2026-08-02T12:50:05Z

Dieselmotoren som Skibsmaskin

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 2. aug. 2026 kl. 12:50
Linje 1:		Linje 1:
	= Dieselmotoren som Skibsmaskin =		= Dieselmotoren som Skibsmaskin =
			Av kaptein, skibsteknisk konsulent D. E. Finne
			[[Kategori:Teknisk]]
			[[Kategori:TU]]

Toro Andersen: Ny side: = Dieselmotoren som Skibsmaskin =

2026-08-02T12:49:26Z

Ny side: = Dieselmotoren som Skibsmaskin =

Ny side

= Dieselmotoren som Skibsmaskin =