Vis kilden til Motorer i fiskeriets tjeneste

= Motorer i fiskeriets tjeneste. =
 '''<small>Fra Motor-Bladet Nr 2 - 1910</small>'''
Den første Internationale fiskerimotorkongres blev, som allerede omtalt, afholdt i Kjøbenhavn i slutten af juni. Der mødte over 100 deltagere, repræsentanter for offentlige fiskerimyndigheder. Motorfabrikanter og fiskere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Som kongressens præsident fungerede den danske kommandør Sølling.

Fra Norge mødte 3 repræsentanter, fabrikant Andresen, Kristiania, apotheker Hegge, Langesund, og premierløitnant, cand, oecon. Trygve Styri.

— Kongressens betydning kan vanskeligt nok over vurderes, udtalte hr. Styri, hvem vi traf igaar efter hans tilbagekomst fra Kjøbenhavn. Indtægterne af saltvandsfiskerierne i Skandinavien dreier sig om 100 millioner kr. aarlig, og de beskjæftiger henimod 150.000 mand. Alt hvad der tjener til ophjelp af denne betydningsfulde næringsvei, ethvert fremskridt til forbedring af deres arbeidskaar og livsforhold, som gjennem den søger sit erhverv, maa vies opmerksomhed. Og her er det netop, at den moderne motorindustri spiller ind. Der er i de senere aar fra mange kanter sat et betydelig arbeide indpaa at faa vor store fiskerflaades aabne ro- og seilbaade erstattet med eller ombygget til motorfartøier. Langs Norges kyst findes der allerede nu henved 2000 motorfiskefartøier, mest overdækkede skøiter af længde mellem 30 —50 fod og med motorer paa 4—25 hk. Fartøierne har en besætning paa fra 3 til 9 mand, gjør en fart paa 6 —8 mil, og deres kostende varierer mellem 3000 og 12.000 kr., deraf motoren fra 2 —6000 kr. Det er indlysende, hvilket mægtigt opsving fiskerierne kan tage ved denne forbedring af fartøierne; fiskerne kan nu trygt lægge milevis tilsjøs, raskt og bekvemt komme ud til de bedste fiskepladse og i god tid ind til afsætningsstederne igjen. Man er mere uafhængig af veir og vind, mere sikret mod havets luner og farer. Nu gaar motorfartøier daglig de 10 —12 mil ud til Romsdalsbankerne paa fiske, fra Kristianssand gaar sildeskøiter helt ned til Danmark og bortover til Island, og nu i sommertiden ligger en hel norsk flaade paa makreldorgning i Nordsjøen. Hele vor havfiskeribedrift er i mægtig og rask udvikling — mulig gjort ved de fremskridt, motorindustrien kan opvise i løbet af de sidste aar.

Og Skandinavien har her gaaet i spidsen. De tre nordiske landes motorindustri staar høist i verden; den beskjæftiger tusinder af arbeidere, og eksportværdien beløber sig aarlig aars til millioner af kroner. Herhjemme har vi nu baade gode fartøier og gode maskiner hver for sig, men ofte bliver en feilagtig maskinstørrelse anbragt i fartøiet. Man anser fremdeles fartøiet som hovedorgan og maskinen kun som et underordnet hjelpemiddel, — glemmer, at fartøi og motor maa udgjøre et organisk hele til opnaaelse af den størst mulige fart og tryghed. Kongressen i Kjøbenhavn vedtog derfor ogsaa bl. a. en resolution, hvori den udtaler, at det tekniske samarbeide mellem skibs- og baadbyggere paa den ene side og motorfabrikanter paa den anden side i almindelighed ikke er fuldt betryggende. Officiel besigtigelse bør udføres hgeoverfor fiskefartøier til gavn saavel for fiskerne som for laaneforholdene og assuranceselskaberne, og det henstilles til fiskeriautoriteterne m. v. i de respektive lande at arbeide for disse sagers fremme.

Seiv holdt jeg, fortsatte hr. Styri, et foredrag om motorens økonomi og behandlingens indflydelse paa de praktiske resultater. I tilslutning hertil vedtog kongressen enstemmig en resolution, hvori der henstilles til statsmagterne i de skandinaviske lande at optage skibsmotor lære som fast undervisningsfag ved fiskeriskolerne. Spørgsmaalet om, hvorvidt larmen fra motorerne skræmmer fisken fra fangstpladsene, blev selvfølgelig ogsaa diskuteret, indledet af apotheker Heggc. Det er et gammelt stridsspørgsmaal i alle lande, hvor motorfangst har været drevet; almindeligvis erkjendes det nu overalt, at larmen fra motorerne ingen direkte skadelige følger har for fiskerierne. Bliver fisken borte, skyldes det ganske andre aarsagcr. I Sverige og Danmark er nu fiskerne som en mand enige om at anbefale motordrift og gjør sit til at faa den indført overalt, hvor lovgivningen tillader anvendelsen af den. I Limfjorden og enkelte andre steder paa Danmarkskysten er det af konkurrencehensyn endnu ikke tilladt at anvende motorfartøier paa snørevadfiske. Men efterhaanden som anskaffelsen af motorer bliver almindeligere, maa vel forbudet ophæves. Herhjemme er det ialfald ingen grund til at gjore indskrænkninger i fiskernes brug af motorfartøier.

Tvertimod, man maa efter evne søge at fremhjælpe denne udvikling.
[[Kategori:Teknisk]]